Når Kioko trænger til at bruge sit hovede lidt sker det ofte at jeg udfordre ham med aktivitetslegetøj som i denne video. Dette legetøj er købt i Netto, men både Netto og Bilka kører ofte med tilbud på sådanne legetøj. Det kan varmt anbefales at købe, da det giver god aktivering og mental træning af hunden.

Når man starter med aktiveringstræning i denne form er det vigtigt at gøre det nemt for hunden de første gange. I legetøj som det i videoen kan det f.eks. være ved at ligge godbidden i ét af hullerne og kun lukke den en lille smule, således at hunden stadig næsten kan få snuden helt ned til godbidden – den skal ikke arbejde ret meget de første gange, men bare lærer at der er godbidder dernede!

Efterhånden som, at hunden har fundet ud af hvad legen går ud på, kan man gradvist øge sværhedsgraden med flere godbidder og mere “lukkede” huller. Hunden skal stille og rolig lærer, at den skal skubbe med brikkerne for at få godbidden.

Sørg altid for, at hunden i starten kun træner i små sessioner – mentaltræning er mere hårdt for hunden end du forestiller dig, og det er jo som altid vigtigt i træningen, at hunden synes at hele sessionen er sjov. Det er DIN opgave som hundeejer at sige stop mens legen er god 🙂

Aktiveringslegetøj kan som nævnt ofte købes i Bilka og Netto, men hvis de ikke har noget er det altid tilgængeligt i butikker som Maxizoo og Petworld.