For et par måneder siden startede Voodoo til agility. Og selvom jeg er meget mere erfaren end dengang jeg startede med Kioko, føler jeg mig næsten endnu mere usikker end dengang.

Ikke fordi jeg er blevet dårligere end dengang – eller det håber jeg da ikke. Ikke fordi Voodoo er sværere eller dårligere end Kioko – for det er han bestemt slet ikke. Men fordi jeg har lært så meget, og fået SÅ mange idéer om hvordan jeg gerne vil træne med mine hunde. Kioko har lært mig helt vildt meget om hvad man kan få success med, men også om hvad man kan gøre anderledes. Voodoo er en helt anderledes hund end Kioko, og mange ting gør jeg på en anden måde.

For eksempel har Kioko fået indlært stop felter på balancen. Det betyder at Kioko løber op over balancebommen og stiller sig med 2 forpoter på jorden, og 2 bagpoter på balancen. Fordelen er, at man er sikker på at hunden tager sit felt – hvis den da har lært det ordenligt!

Kioko har imidlertid altid hadet sit stop felt. Han synes virkelig at det er død sygt at han skal løbe derhen og stå stille – man kan da ikke stå stille på en agilitybane?

Derfor besluttede jeg at Voodoo skulle have løbefelter. Altså tage feltet i fuld fart fremad. For at lærer ham det har jeg benyttet mig af en måtte. Voodoo har lært herhjemme, at man skal løbe hen over måtten, og altså have et ‘hit’ på den for at blive belønnet. Han bliver altid belønnet for at løbe, men får altid en særlig god belønning for at hitte på sit felt.

Indtil videre går det langsomt fremad – men han ELSKER balancen, hvilket var det første delmål, og han har fået forståelse for at han skal ‘hitte’, hvilket må være delmål nummer to.

Jeg har ingen balance derhjemme, så derfor har jeg trænet på et bræt, med en måtte, herhjemme.

Herunder får I lige et lille træningsklip fra haven.

Hvis andre overvejer at træne på løbefelter, kan jeg varmt anbefale metoden med en måtte!