I sidste weekend deltog Kioko og jeg i landsdækkende agilitystævne i vores egen agilityklub, DcH Højme.

Lørdag gik det bare SÅ godt for Kioko og jeg. I AG1 startede Kioko med at løbe et rigtig fint løb uden fejl og med en god tid og derfor blev vi nummer 2 i klassen – selvom banen var lidt svær var Kioko virkelig bare fuldkommen “på”. I AG åben fortsatte Kioko de gode takter og vi fik endnu et fejlfrit løb OG vores første DM pind (nogensinde!). I SP åben fik Kioko en enkelt slalomfejl, og i SP1 rev Kioko en pind ned, da jeg kaldte for hurtigt efter et spring.

Du kan se vores AG1 løb herunder:

Søndag kunne jeg mærke, at Kioko var træt! Det er hårdt med to dages agilitystævne i træk. I både AG1 og AG åben fik Kioko fejl i slalom – dels fordi at det var nogle svære indgange og dels fordi jeg ikke får hjulpet ham godt nok ind i dem. I SP åben blev vi disk, da Kioko så en tunnel som jeg ikke lige havde forberedt mig på, at han ville løbe hen til i stedet for slalom – så stod han dér og så rigtig dygtig ud i tunnellen! 🙂 I SP1 fik vi så et fejlfrit løb, dog ikke med den bedste tid, da Kioko jo var ret træt, men det blev da indenfor tidsgrænsen og vi blev nummer 5.

Alt i alt et rigtig dejligt weekend agilitystævne for os, hvor vi både fik en DM-pind i AG samt en oprykningspind i både AG og SP.

Resultater fra agilitystævne i DcH Højme:

AG 1: Fejlfri og 2. placering (af 16)
AG åben: Fejlfri og 12. placering (af 37)
SP 1: 1 fejl og 6. placering (af 19)
SP åben: 2 fejl og 28. placering (af 32)

AG 1: 1 fejl og 5. placering (af 13)
AG åben: 2 fejl og 17. placering (af 37)
SP 1: Fejlfri og 5. placering (af 15)
SP åben: Disk

Arkivbillede, sommer 2015

Arkivbillede, sommer 2015