I weekenden afholdt vores klub, DcH Højme, landsdækkende agilitystævne for små- og mellem hunde. Et fanstastisk, men koldt, stævne, der blev afviklet super godt af mine klub-kollegaer – tusind tak! Glæder mig til selv at hjælpe om 14 dage når vi afholder stævne for de store hunde.

Lørdag løb Kioko alle sine klasser. Nogle super gode løb, ikke så hurtige, men sikre. Det betød faktisk oprykningspinde i både AG1 og SP1, hvilket lige var dét Kioko manglede for at rykke op i klasse 2. Det blev en 5. plads i AG1 og en 7. plads i SP1 ud af hhv. 19 og 18 hunde – super flot!

15-06.6

Det betød også, at Kioko skulle løbe klasse 2 om søndagen. Men eftersom at Kioko havde været aaaaalt for sikker (og lidt for langsom) om lørdagen havde jeg kun ét mål søndag – fart!

Og lige fra første løb lykkedes dette. Kioko løb fantastisk frem i AG2, havde samtidig alle sine felter, men næstsidste forhindring var slalom, som Kioko også tog i høj fart, hvilket betød at han missede den sidste slalompind og fik en disk. Også i de næste løb var der super god fart, men jeg ville simpelthen ikke rette på slalomfejl i dag – Kioko skulle bare have en fest. Og det havde han virkelig.

Jeg elsker simpelthen, når jeg bare giver mig selv og Kioko lov til at fyre den fuldt af – glemme alt om fejl og vægringer, og bare løbe det agility som Kioko elsker.

Og nu løber vi så i klasse 2. Det betyder sværere baner, med mere handlinger, sværere konkurrence på fart. Men det betyder også sjovere baner og større udfordringer.

Jeg glæder mig til et nyt kapitel med min fantastiske makker – som i øvrigt var fuldkommen færdig igår – velstimuleret og aktiveret!

15-06.3