Det er lige gået op for mig, at bloggen, Agilitypote.dk, fylder 2 år her i oktober. Den 5. oktober 2016 er det præcis 2 år siden jeg udgav det første indlæg her på bloggen.

Der er sket meget siden dengang. Kioko bliver snart 5 år, er blevet Dansk Champion, og er blevet sådan en ven og makker, som man kun har én af i sit liv. I lørdags trænede vi hos en ny instruktør til agility, og Kioko har vist mig at han stadig kan imponere mig, og løb det bedste agility han nogensinde har løbet!

En blev til to, da Voodoo kom til familien i sommer. Voodoo vendte med ét, op og ned på, hvad jeg tænkte var en Japansk Spids! Voodoo er Kiokos modsætning når det kommer til temperament og personlighed, og derfor er det bare SÅ skønt, at de alligevel er blevet så utroligt glade for hinanden.

Og selvom det snart er hele 5 år siden, at en del af mit hjerte blev solgt til hundene, så vokser interessen, kærligheden og venskabet bare dag for dag.

Jeg er lykkelig over dét hundene giver mig, glad for reflektionen som bloggen giver, og taknemmelig for den støtte I læsere giver mig. Jeg håber at I har lyst til at læse med, mange år endnu – for selvom jeg har ualmindeligt travlt med at skrive speciale for tiden, så har jeg stadig masser af emner at dele med jer.

Billedet herunder er fra bloggens allerførste indlæg, som I i øvrigt kan læse her. I de næste par dage, vil jeg fejre bloggens 2 års fødselsdag, ved at tage jer med tilbage til nogle af de vigtigste, mest inspirerende og læste indlæg i bloggens tid.

Tak for alt hvad I giver <3

Traning