Forleden løb mit agilityhold en rigtig sjov løbebane, som jeg lige må dele med jer!

Mine evner til at tegne agilitybaner er stadig ret begrænsede, eftersom jeg ikke har tegnet ret mange endnu! Det er vidst bare noget man skal øve sig på, og man ved først rigtigt, om man har tegnet en god bane, når man bygger den!

Denne bane viste sig imidlertid at være ret vellykket!

Målet med banen var at træne på flow, fart og blindkryds, hvilket alle dele fungerede smadder godt!

Selvom det var rigtig varmt igår syntes hundene at banen var VIRKELIG sjov, og havde virkelig meget fart på! Det er altid godt at starte en løbebane med umiddelbar tilgang til en tunnel! Starten virker også rigtig godt, til at løbestarte med sin hund, altså starte ud med bare at løbe, uden at lade hunden sidde og vente først! Fra 3 til 5 forsøgte vi os med at lægge et blindkryds 3 forskellige steder. 1)ved at løbe på venstre side af nummer 3 og løbe direkte på nummer 4. 2) løbe mellem forhindring 3 og 4, og lægge blindkrydset så tæt på nummer 4 som muligt. Eller 3) blindkrydse efter nummer 4, så tæt på støtten som muligt opad mod nummer 5.

Både 2) og 3) var gode løsninger, men for hundene på banen igår var 3) absolut den bedste. Det gav mest fart fra tunnellen op til nummer 4, da det blev en god “jagtleg” for hundene, og det gav en lille bue mellem 4 og 5, samt et skarpt drej fra nummer 5 til 6! En anden fordel ved nummer 3) var, at hundene faktisk ikke er i tvivl om på noget tidspunkt, hvor de skal hen! De får tydeligt signal om ikke at løbe frem til nummer 6 / 14, og kan nemt se, hvis man flytter sig hurtigt, hvor de skal hen bagefter!

En kombination jeg ELSKER at træne på!