Agilitypote

Voodoo er flyttet ud til mine forældre

Voodoo er flyttet ud til mine forældre…

Han flyttede derud i torsdags, og bor der ude endnu.

Voodoo havde nogle frygtelige aftener lige efter jul, hvor der gradvist blev fyret mere og mere fyrværkeri af her hvor vi bor. Onsdag d. 27. december måtte folk begynde at skyde af, og det betød at der blev fyret rigtig meget af og Voodoo havde en frygtelig aften. Ja, faktisk havde vi alle 4 en frygtelig aften, Daniel og jeg inklusiv.

For når Voodoo bliver bange for fyrværkeriet, så løber han rundt i hele huset og gør, og gør, og gør. Han ryster i kroppen og kan slet ikke falde til ro, og det var altså sådan en onsdag aften vi havde, indtil folk begyndte at indstille deres skyderi.

Heldigvis, har jeg de bedste forældre man kunne tænke sig. Samme aften skrev min mor og spurgte, hvordan det gik med min lille mand, da hun jo ved, at han ikke er så tryg ved det. Jeg skrev at han havde det forfærdenligt til trods for Kalm og Thundershirt. Min mor tilbød, at han kunne komme ud til dem og bo i et par dage, for de bor langt ude på landet, hvor der er langt i mellem husene, og dermed langt i mellem dem der fyrer krudt af.

Så Voodoo er flyttet ud til mine forældre…

Ja, Kioko er altså flyttet med, men det er fordi at de to drenge hænger så godt sammen, og Kioko elsker jo også at være ude ved “mormor” og “morfar”.

Det er slet ingen skam, at Voodoo er flyttet derud, tværtimod. Det er et af de få steder, hvor han faktisk er rigtig tryg, og føler sig hjemme. Og han hygger sig SÅ godt med mine forældres Kleiner Münsterländer, så jeg tror i virkeligheden at det er værst for mig, at han er væk. Vi har været derude alle dagene, men vores hus og hjem føles bare knap så hjemligt uden de to. Men det er en fornøjelse at besøge ham derude i de her dage – for det er en meget mere glad og frisk hund, end den hund jeg havde herhjemme til sidst. Han fik ikke sin nattesøvn, han kastede op fordi han ikke spiste sin mad, og han var generelt bare rigtig utryg og ked af det.

Igår var jeg så ved dyrlægen for at få noget angstdæmpende til Voodoo, så han måske kan klare nytårsaften nogenlunde. Er I andre ved at være klar til “braget”?

il_fullxfull.392428792_q7p8

Så fik jeg skabt røre i andedammen

Jeg udgav igår et lidt provokerende indlæg, som hedder “Jeg vil ikke tøve med at melde dig til politiet” – det kan læses eller genlæses her. Indlægget handlede om, at jeg faktisk ikke har nogen sympati for folk der blæser på reglerne og brænder deres nytårskrudt af inden det overhovedet er lovligt – altså fra d. 27. december til 1. januar.

Reaktionerne på diverse sociale medier har været voldsomme – præcis efter hensigten. Indlægget blev liket og delt adskillige gange, og skabte heftig debat. Præcis efter hensigten!

Formålet var nemlig at tage debatten. At lade folk diskuterer, og ikke mindst dele budskabet om, at det faktisk er ret generende at der allerede dagligt fyres fyrværkeri af i de rolige nabolag.

Flere henledte opmærksomheden på, at man “bare skulle træne med sin hund” eller skulle “gå til skudtræning, for så skulle den nok lærer det”, og det er netop sådanne påstande jeg gerne ville kommenterer. Jeg HAR trænet med min hund. Nogle af de dygtigste hundefolk jeg kender, har nytårsangste hunde. Det kan ikke “bare” trænes væk. Jovist kan man hjælpe, forebygge og stabiliserer sin hund med træning, men en hund der er angst, er ikke til at træne.

Og så kommentarer om at man skal gå til skudtræning…

Skudtræning kan være fint, men lydene er anderledes, og lyder anderledes i en hunds ører. For nogle kan det måske hjælpe, som en del af den øvrige lydtræning – for andre kan det have den modsatte effekt, da det netop kan forstærke hundens frygt. Jeg ville være varsom med skudtræningen, og hvert fald ikke kaste min hund ud i noget, den ikke kan klare mentalt.

Når det så er sagt, så har jeg lidt gode råd til, hvordan jeg forebygger lydangst:

  • Empowerment træning, hvor hunden lærer at stole på sin egen krop, og tage kontrollen
  • Lydtræning med såvel lyd cd’er, skramlen med papkasser eller dåser eller støvsugeren
  • Rolig musik henunder aftenen
  • Thundershirt (læs mere i et at mine indlæg her).
  • Kalm, Adaptil, Zyklene eller andre ikke-receptpligtige præparater
  • Dyrlæge ordineret præparat (beroligende)

Hvad gør du, for at forebygge lydangst?

IMG_0278.CR2

Jeg vil ikke tøve med at melde dig til politiet…

Hvis du er en af de (undskyld sproget) idioter, der fyre fyrværkeri af allerede nu, så læs lige med her…

Hvis du gør det tæt på mig eller mit hjem vil jeg nemlig ikke tøve et sekund med at melde dig til politiet. Du læste rigtigt. Jeg vil uden tøven melde dig! Hvorfor? Fordi du gør min hund angst og utryg, i dens ellers så trygge hjem.

Vidste du egentlig, at det er ulovligt at fyre af nu? At du først må fyre af fra d. 27. december til 1. januar, og at du kan blive tildelt en bøde fra 1.000 kroner og opefter? Og jeg skal med glæde være hende der melder dig til politiet. For dyrenes skyld…

Hvad betyder det egentlig for min og andres hunde, når du blæser på reglerne og fyre af nu alligevel? Det betyder, at min hund ryster, er bange, gør uhæmmet, hyler og gemmer sig. Den ved ganske enkelt ikke, at det ikke er farligt – hvor skulle den vide det fra! Udover at du gør min hund bange her og nu, så gør du den også generelt en lille smule mere utryg og angst. Jeg træner dagligt med Voodoo, for at han skal blive mere selvsikker og stabil, men når du skyder krudt af i 3-4 uger, så ødelægger du al min og Voodoos træning.

Vil du ikke gemme dit dyrt indkøbte krudt til d. 27. december – 1. januar, hvor du rent faktisk MÅ fyre det af, og skåne hundene og alle de andre dyr som du gør bange. I de dage ved vi hundeejere, at I fyre af, så vi kan give vores hunde beroligende medicin og spille musik hele dagen lang.

Og endnu engang må jeg sige uden tøven, hvis du skyder af i min nærhed, så er du selv ude om det, hvis du får en stor, grim julegave fra ordensmagten!

Arkivfoto
Arkivfoto

Balancepuder & Dog Empowerment

‘Dog empowerment’-træning handler i høj grad om at lærer hunden, at den selv kan påvirke sine omgivelser. Og hvorfor er det vigtigt? Fordi det der ofte gør vores hunde utrygge er mangel på kontrol over deres omgivelser! Empowermenttræning kan altså hjælpe hunden med at udvikle og træne de egenskaber der gør den i stand til, at tro på egne evner og tro på at den selv kan skabe kontrol over usikre situationer – med andre ord – at den godt kan klare nogle ting på egen hånd!

For nogle hunde, er det ikke noget stort problem, ej heller en stor udfordring – det gælder blandt andre Kioko, som altid bare er sprunget ud i ting, uden at dreje et øre – hvorimod Voodoo har det svært med at mangle kontrol!

Empowerment kan altså hjælpe den usikre hund, men det kan faktisk også styrke både konkurrencehunden, familiehunden, jagthunden og faktisk, vil jeg vove at påstå, alle hunde! Agilityhunden kan lære, at øget selvkontrol giver den øget vedholdenhed og større selvtillid.

Der findes et hav af måder at træne empowerment på!

Vi har trænet meget med larm i de sidste dage, som især skyldes, at det snart er nytår, og at Voodoo kan lære, at larm ikke nødvendigvis gør, at man mister kontrollen.

Man kan også træne kropskontrol, som en del af sin empowerment træning. Empowerment handler dels om initiativet til at gøre noget selv, og dels om modet til at overskride sine grænser. Som led i min empowerment træning skal jeg en af de næste dage i Biltema og købe nogle balancepuder til den nette sum af 109 kroner per styk! Puderne, som er vist herunder, er ‘duttede’ på den ene side, og glatte på den anden side. Jeg kan bedst lide at træne på den glatte side. Med puderne skal Voodoo placerer forben og bagben på én pude, og da han gik til kropskontrol kunne han faktisk stå med forpoterne på én pude, og bagpoterne på en anden – på eget initiativ vel og mærke!

De her balancepuder er lidt bløde, afhængigt af hvor meget man pumper dem, og de er altså ret bevægelige for en hund at stå på. Balancepuderne kan også købes online her, og er måske en idé til julegaven?

Balancepude

Træningsbane til mit ‘Projekt Border Collie’

For nogen tid siden begyndte et nyt spændende eventyr for mig på agilitybanen. Jeg fik i nogle uger mulighed for at løbe med en virkelig lækker Border Collie, Sidney, som er en dygtig agilityhund, der gav mig lidt nyt at tænke over. Jeg har jo altid løbet med små- og mellem hunde på agilitybanen, og derfor har jeg altid haft svært ved at gennemskue løsninger for de store hunde. Det gav Sidney mig lov til at prøve.

For måneder tilbage spurgte en god veninde mig så, om jeg ikke havde lyst til at træne med hendes Border Collie tæve, Iso. Jeg har, lige fra første gang jeg så Iso, været en lille smule forelsket i den hund. Så det overvejede jeg ikke længe før jeg svarede ja! Jeg har efterhånden løbet med Iso nogle gange, og de første gange var fuldkommen håbløse! Altså JEG var fuldkommen håbløs! Iso styrter jo rundt og holder en fest selv, hvis man ikke kan følge med – og man kan altså ikke følge med! Det var lidt af et wake-up-call de første gange med Iso, men efterhånden er jeg begyndt at lære lidt om, hvordan man løber med sådan en Border Collie.

Det betyder ikke, at jeg ikke har udfordringer – for jeg har STORE udfordringer.

Heldigvis får jeg lov til at teste alt sammen med Iso. Jeg får lov til at gå helt ind i, hvad jeg selv kalder: “Projekt Border Collie”. På nogle punkter er det jo mega nemt at løbe med Iso – jeg mener – hun løber jo bare! Man skal ikke tænke over, om hun nu kommer hurtigt nok igennem tunnellen eller over balancen. Man skal ikke tænke over, om hun nu gider at arbejde i dag – for det gør hun hver dag. På andre punkter, er det en helt særlig og utrolig svær opgave, at dirigere en hund, der løber  flot selv, og som tror  meget på det selv.

På fredag skal jeg ned og nørde lidt af mine udfordringer med Iso, og jeg har tegnet en lille bane, som måske illustrer en af mine udfordringer meget godt – ja faktisk illustrerer den flere.

Banen er meget kort, men der er nogle svære momenter på – i det mindste for mig og Iso. Mit fokuspunkt er stykket mellem 2 og 3. Det er nemlig ret svært at holde Iso fra tunnelhullet, og det har jeg brug for at øve mig lidt på. Stykket mellem 3 og 4 kan også sagtens volde problemer! Derudover er der jo en ‘bagom’ på 3’eren, som jeg heller ikke er helt sikker på, med Iso endnu.

Træningsbane 1

Hvis ovenstående nu går brand godt, og banen skal gøres en lille smule sværere, kunne jeg lave den som vist nedenfor.

6-10 er ligesom banen ovenfor, så hvis det kan løses, så vil jeg sætte noget andet foran – på den måde kan vi slutte med dét vi trænede først, og som vi dermed sandsynligvis har trænet bedst. 1-3 på banen er ikke så svært. Der er lidt med at sende bagom 3’eren, men det burde vi kunne. Fra 3 til 4, er der, afhængigt af hvilken vej hun skal rundt om 4’eren, også en fristende tunnel.

Temaet for bane 2 er, som du måske har gættet, at sende hunden bagom springene!

Træningsbane 2

Jeg glæder mig til at dele med jer, hvordan det er gået, når jeg har trænet på de to baner. Jeg er jo ikke ekspert i at tegne baner endnu, så måske er det helt galt, men jeg tror nu de kan løses – i det mindste hvis jeg får stukket en lille hund i hånden!

Med Iso kan alt vidst ske…