Agilitypote

Der har været stille på bloggen længe…

Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg i de seneste uger har fået skrevet mere på bloggen end jeg har i det sidste halve år. Og det er vidst heller ingen hemmelighed at det især skyldes tre ting. 1) at Voodoo har krævet og fortjent min fulde opmærksomhed i en svær teenageperiode, som heldigvis er ved at være ovre. 2) at jeg startede på fuldtidsarbejde efter studierne i februar, og har gjort ALT for at komme godt i gang med karrieren. Og sidst men ikke mindst 3) at Daniel og jeg er blevet gift, og at forberedelserne hertil har været store og mange.

Og eftersom, at denne blog er dedikeret HUNDENE og kun dem, så har der ikke været meget bryllupssnak her på bloggen. Men I får nu alligevel lige et billede af mig og min mand.

36988100562_65ac4962be_o

Nu hvor alt det er ovre, og hverdagen er blevet lidt mere normal igen, så har jeg virkelig fået fornyet lyst til at blogge. Der har været SÅ mange emner som jeg egentlig gerne har villet komme omkring længe, men tiden har ikke været der.

I den kommende tid kan i nok se frem til en masse anbefalinger af alt muligt udstyr, hjemmesider og lege med hundene. I kan se frem til kritiske indlæg, der i mine tanker lige nu især retter sig mod Dansk Kennel Klub. Derudover vil jeg forsøge at dele lidt flere træningsvideoer med især Voodoo, som virkelig gør fremskridt lige for tiden.

Så følg med herinde – der kommer masser af indlæg fra nu af!

Skal vi køre i skoven?

Herhjemme er noget af det bedste der kan ske, at vi enten skal ud og lege med nogle andre hunde, eller at vi skal en tur i skoven. Og når først der er spurgt om “Skal vi køre i skoven?” ved hundene godt hvad der skal ske, også kan det altså KUN gå for langsomt.

Voodoo er faktisk lidt af en abekat – som I kan se i videoen jeg har vedlagt.

Lige for tiden prøver vi på at få ham til at stoppe med det hopperi, men begejstringen kan han altså slet ikke styre, så det er lidt svært. Denne gang lod jeg mere eller mindre være med at stoppe ham, og så kan I i sandhed se hans begejstring. Og det er altså sådan vi kender Voodoo hjemme hos os. En STOR abekat, fyldt med livsglæde og energi. Nogle af jer der ikke kender Voodoo så godt, kender ham nok mest som en forsigtig lille hund, for det er han når han ikke lige er på “hjemmebane”. Men altså… Han ER altså en vildbasse, og det skinner mere og mere igennem ligemeget hvor vi kommer.

Ter jeres hunde sig også tosset når I har spurgt om de vil noget bestemt? Hvis ja, hvad får dem helt op på dupperne? Herhjemme er det især “Skal vi køre i skoven?” eller  “Vil I ud og gå tur?”…