Indlægget er på ingen måde sponseret!

Salomon

For nogen tid siden blev jeg tippet om et godt tilbud. Nemlig Salomon Speedcross sko til en afsindig god pris. Nu hvor jeg har fået mine sko synes jeg lige, at jeg vil smide en forsigtig anbefaling videre. Måske kan andre have gavn af det?

Jeg købte nemlig et par nye Salomon Speedcross 3 CS Trail løbesko til kun 46 Euro, altså under 350 kroner, hvilket er langt under vejledende udsalgspris (+ fragt skal jeg lige huske, men jeg købte sammen med en anden, så den deltes vi om).

Salomon Speedcross er en lækker agilitysko, da den har en formidabel sål, og man glider derfor ikke så let i det, til tider, våde græs. Skoene sidder godt på foden og er alt i alt bare super, super lækre.

Nu kommer vi så til det spændende. Jeg er nemlig normalt ikke én der hopper på et tilbud der synes lidt for godt. Men min veninde havde som sagt prøvet det, OG fået sine sko. Det har jeg også selv nu. Så vi er altså 2 ud af 2 der ikke er blevet snydt indtil videre. Det tog godt nok lidt lang tid før de kom, og skoene kom uden æske, men bortset fra det, så kunne jeg altså virkelig ikke se hvorfor de kan sælges billigt.

Hjemmesiden ser ikke særlig troværdig ud, og det er selvfølgelig en chance at tage, men jeg kan kun sige, at jeg har gode erfaringer.

I får et link til hjemmesiden, her!

Hvis du ikke har prøvet Salomon Speedcross før, så vil jeg anbefale dig at prøve nogle før du bestiller, eller købe dem i en størrelse større end du normalt bruger, da de er ret små i størrelsen. Jeg købte skoene i denne flotte, røde farve. Men æsken måtte jeg altså tænke mig til, og derfor var de lidt fladmaste da de ankom – det har dog hurtigt rettet sig ud igen.

Hvis I køber et sæt sko, kan I så ikke lige smide mig en besked? Hvis jeg hører om bare en eneste der ikke får sine sko eller får nogle sko af en ringe kvalitet, så vil jeg nemlig gerne fjerne dette indlæg fra bloggen igen. Jeg kune godt selv finde på at købe et ekstra par sko inden tilbuddet måske forsvinder igen (det har dog fandtes siden før sommerferien, hvor min veninde købte).

Salomon