Agilitypote

Er jeg en hønemor eller bare bekymringsfuld?

Det har krævet lidt af mig at skrive dette indlæg. Det kommer tæt på nogle af mine store følelser, samtidig med at det måske lidt er noget man ikke skilter med når man har avlshunde. Men altså – det gør jeg så, kan I læse…

Jeg har længe været bekymret for Voodoo – meget bekymret! Voodoo er en helt vildt sensitiv hund, som reagerer kraftigt på høje lyde, hurtige bevægelser og fremmede situationer. Han er mest komfortabel i min og Daniels nærhed, og det er der som sådan ikke noget i vejen med.

Alligevel har jeg bekymret mig så meget, at jeg har haft søvnløse nætter, og brug for meget alenetid.

Jeg har haft en stærk formodning om, at Voodoo i virkeligheden havde et nedsat syn eller måske endda næsten var blind. Og hvordan kan man så lige bilde sig sådan noget ind, tænker I måske?

Voodoo har altid været tilbageholden når vi kom hjem fra arbejde – i det mindste da han var lidt yngre. Han stod længe og stirrede på os, indtil vi sagde: “Hej Vooodoo”, hvorefter han brød ud i en stor glædesrus. Det var som om, at han ikke kunne se at det var Daniel og jeg, som trådte ind af døren… For nogle uger siden da vi gik tur, gik Daniel 5-6 meter foran os, uden Voodoo havde set det. Daniel vendte sig om og kiggede hen på Voodoo, som rejste børsterne og skældte ham voldsomt ud, indtil Daniel sagde “Hey Voodoo, det er jo bare mig”. Der slog det os begge to, at han måske havde et dårligt syn. For første gang, sagde Daniel det til mig, uafhængigt af hvad jeg selv havde sagt.

Jeg havde læst om, at der var opdaget en øjensygdom blandt nogle enkelte Japanske Spidser i Sverige, og derfor blev jeg bekymret. Jeg kunne ikke slippe tanken igen, og jeg kunne mærke til sidst, at jeg måtte have vished.

Derfor bookede jeg en tid til øjenundersøgelse hos Ringe Dyrehospital. Hos Ringe Dyrehospital arbejder en af landets dygtigste dyrlæger med speciale i øjenkirurgi, sygdomme i øjet og behandling af øjensygdomme. Jeg tog en beslutning om, at det måtte vi simpelthen gøre for Voodoo.

Og lad os lige slå fast, at grunden til, at jeg ikke havde gjort det noget før IKKE er, at jeg ikke har villet betale regningen. For lad mig nu sige det ærligt, og sige noget jeg aldrig troede jeg skulle sige om en dyrlægeregning: det var hamrende billigt! Jeg tror jeg kom af med 800 kroner for, at en af landets dygtigste på området brugte intet mindre end en hel time på Voodoo!

Nå, men det var ikke dét jeg ville skrive om!

Voodoo blev øjenundersøgt, og som dyrlægen sagde til mig: Han har de smukkeste, sundeste øjne! Den hund fejler ingenting, anden end at være sensitiv.

Der faldt en sten fra mit hjerte.

Endelig kunne jeg få ro i maven. Voodoo er ‘bare’ sensitiv – det kan jeg da arbejde med!

Jeg føler mig lidt, som en hønemor. Tænk sig at have bildt sig selv sådan noget ind? Men på den anden side. Hvis jeg ikke skulle bekymre mig for min hund, hvem pokker skulle så? Og hvad nu hvis han rent faktisk havde et dårligt syn? Så ville jeg da bedre kunne hjælpe ham, hvis jeg bare vidste at det var dét der var med Voodoo. Ja det ville i virkeligheden være en stor hjælp for mig til, at kunne give min hund det bedste liv! Og ja, så ville der komme til at stå på hans stambog at han havde en øjensygdom, men så skulle han da ved den gode grød heller ikke bruges i avl alligevel. Jeg ville ikke kunne bære at gå med tanken meget længere, og det tror jeg i virkeligheden heller ikke Voodoo kunne. Han kunne jo godt mærke på mig, at jeg syntes der var noget galt – og så troede han måske også (hvad ved jeg), at der var noget galt?

Og nu skal I ikke tro, at alt om Voodoo er store bekymringer og massevis af tårer.

Voodoo er, som jeg altid siger, en hund med store følelser, og en hund der giver MIG nogle store følelser. Jeg troede ALDRIG jeg skulle få en hund der kunne måle sig med Kioko, men det kan Voodoo altså. Ikke at han er bedre hund, for det kan jeg ikke sige at han er, eller ikke er. Men han er fantastisk.

Voodoo er en kærlighedshund, og han giver mig mere kærlighed end Kioko nogensinde har gjort – måske fordi han i særdeleshed holder sig fra fremmede, har han netop ekstra meget brug for mig.

Verdens kønneste ansigt <3
Verdens kønneste ansigt <3

Nogle hunde er bare noget ganske særligt…

Nogle hunde er bare noget ganske særligt…

Mine er begge to.

Kioko er min verdens stjerne. Han er verdens bedste hund. Sød, venlig, velopdragen, smuk, kærlig og omsorgsfuld. Kioko er min bedste ven, og har lært mig alt. Han nærmer sig de 6 år, og det føles som om tiden er fløjet afsted. Samtidig kunne jeg ikke forestille mig en hverdag uden ham ved min side – han er en ener!

Når man har hund, mærker man det tydeligt, når kærligheden er gengældt – og med Kioko er jeg aldrig i tvivl.

IMG_0428

Der har været stille på bloggen i noget tid. Ikke fordi jeg ikke har haft lysten til at blogge, men tiden er fløjet forbi mig! Daniel og jeg skal jo giftes om små 14 dage. Udover vores bryllupsplanlægning, må jeg også indrømme, at ham min verdens stjerne, Kioko, har været i anden række den sidste tid. Ikke på grund af brylluppet, men på grund af Voodoo.

Der har været noget som har fyldt meget i mine tanker omkring Voodoo – og han er en hund der generelt fylder ret meget. Derfor har jeg i den sidste uges tid forsøgt at give endnu mere tid til Kioko. Han fortjener ikke at være i anden række.

Hvorfor Voodoo har fyldt så meget vil jeg lige lade jer vente lidt på. Eller det vil sige. At jeg ikke er parat til at skrive om det. Han er en fantastisk hund – virkelig fantastisk – men der har været nogle ting som har bekymret mig ekstremt meget, og den bekymring kan jeg endelig skubbe til side. Det er ikke noget man gør fra dag til anden.

I mellemtiden vil jeg lade jer nyde disse kærlighedsbilleder fra en solrig dag på græsplænen med Kioko.

IMG_0423