Agilitypote

Kennel eller hvalpefabrik?

Dette indlæg handler om et emne der af og til blusser op på hundefora eller sociale medier. Netop det sidste er også motivationen for dette indlæg. At jeg læste, at kenneler blev sammenlignet med såkaldte hvalpefabrikker – og det er noget jeg til dels bliver forarget over at læse, men også til dels kan forstå hvorfor folk tænker…

Problemet er, at nogle mennesker tror, at en kennel er en hvalpefabrik – eller hvertfald “opfører sig” som en hvalpefabrik. Altså en hvalpefabrik, hvor kennelmor eller kennelfar avler hvalpe med det ene formål at tjene en masse penge, og dermed også har en masse hvalpe under kummerlige vilkår. Det er imidlertid ikke hvad en kennel er!

En hvalpefabrik er, for mig, et sted hvor der bliver avlet mange hvalpe. Afsindigt mange hvalpe måske. Og avleren har kun ét mål med avlen – at tjene penge! En hvalpefabrik er ligeglad med sundhed og etik, og hvor hundene ofte lever under dårlige forhold, måske endda i en stald eller en kælder.

Det har intet med en kennel at gøre!

En kennel er i mine øjne, et seriøst opdræt af hunde med stamtavle. Det er et sted der går op i racens sundhed, og i at bibeholde raceegenskaber og udseende. Nogle gange består en kennel af 1-2 hunde, andre gange af mange flere – en kennel kan selvfølgelig være en hvalpefabrik, men det er langt fra altid tilfældet!

Jeg har personligt selv prøvet at købe hund fra en ikke-kennel og fra en stor kennel. Kioko kommer fra et lille stueopdræt i Kolding, hvor avler endnu ikke havde kennelmærke, men tog det kort tid efter jeg fik Kioko. Mit valg faldt på dette lille sted, da jeg var førstegangshundeejer og havde brug for en avler der havde tid til at hjælpe mig godt i gang – altså på den måde – at hun altid ville være der hvis jeg havde brug for et råd!

Voodoo er fra en stor kennel i Sverige. Han er vokset op blandt adskillige hunde, men avler var udstillingsdommer, ejer et rehabiliteringscenter for hunde, og lever og ånder mildest talt for sine hunde!

Der er fordele og ulemper ved begge valg, men jeg har været tryg ved begge steder, og fået to fantastiske hunde, der har fået hver sine fordele (og udfordringer) med fra deres hvalpehjem. Kioko havde været meget i menneskehænder, og var SÅ glad for og tryg ved menneskelig kontakt. Han var allerede godt miljøtrænet, og havde stor selvtillid.

Voodoo havde måske været lidt mindre i hænder end Kioko havde da jeg købte ham. Til gengæld havde, og har han stadig, et FANTASTISK hundesprog og er nok en af de mest socialt begavede hunde jeg kender (altså med andre hunde). Selvom han ikke havde været aller mest i menneskehænder (grundet mange hunde til få hænder), er han en MEGET social hund, der helst skal ligge på skødet hele dagen lang.

To meget forskellige opvækster, men én ting har de til fælles:

De er avlet af mennesker, der lever og ånder for deres hunde, og gør ALT hvad de kan for at lave nogle gode, smukke og racetypiske hunde.

Så næste gang du tænker eller læser, at en kennel er en hvalpefabrik – så husk lige, at kennelen helt sikkert er fyldt med kærlighed til hunde og opdræt af hunde  <3

IMG_2232

Hjemme fra ferie i Texas

Hvis I er hundeejere kender I helt sikkert den følelse jeg har haft igår aftes og idag. Ja, faktisk følelsen jeg har haft den sidste uge. For igår eftermiddags kom Daniel og jeg hjem fra en uges ferie (og Daniel fra en uges arbejde) i Texas. Det har været en helt fantastisk tur, men når man er hundeejer, og hunden ikke “bare” er en hund, så savner man dem afsindig meget mens man er afsted!

Heldigvis har jeg verdens bedste hundepassere – min skønne forældre <3

Jeg er altid tryg ved at tage på ferie uden hundene, fordi mine forældre er gode til at passe dem, ligesom vi passer deres hunde når de er på ferie. Når man er hundeejer, men stadig rejselysten, er det alfa og omega at have et sted at efterlade hundene, hvor man er tryg ved at de kan være. Ellers ville jeg ikke kunne holde ferie og slappe af!

Og mine hunde er bare ikke hunde, der skal i pension! Ikke at jeg har noget imod hundepensioner, for de kan være ganske udmærkede, og hundene kan føle at de selv er på ferie. Men mine hunde er bare ret sensitive og reserverede overfor fremmede. De ville simpelthen ikke synes, at det var lykken, at blive efterladt et fremmed sted med fremmede mennesker. Jeg ville hellere blive hjemme, end at lade dem komme i pension!

Og selvom jeg er tryg ved at tage afsted, savner jeg dem alligevel! Ikke sådan, at jeg ikke kan nyde min ferie, for det har jeg bestemt gjort – men hver aften inden jeg går i seng, ligger jeg lige og tænker på, om de mon har været frække i dag? Om de har hygget sig og leget hele dagen? Om de har det godt? Og meget, meget mere….

Det gode er, at når man har det sådan med sine hunde, har man aldrig noget imod at komme hjem fra ferie igen. Man MÅ bare hjem til de to solstråler efter en uge!

Hvordan får I passet jeres hunde når I er på ferie? Er I også heldige at have familiemedlemmer der rigtig gerne vil passe dem hjemme? Eller er det problematisk?

hundene