Agilitypote

De meste dovne hunde ifølge Voodoo

I fælleskab med de to det hele handler om, Kioko og Voodoo, har jeg længe tænkt på at introducere en ny “kategori” af indlæg på bloggen der hedder: “Når hundene fortæller”… Indlæggene kommer til at være skrevet ud fra Kioko og Voodoos synspunkt og lugtesans, og bliver et humoristisk indslag på bloggen. Lad mig endelig høre jeres feedback på disse!

Voodoo fortæller: De aller mest dovne hunderacer!

Nummer 1
Den allermest dovne hunderace, siger du… Der er ingen tvivl! Det MÅ være en Basset Hound! Jeg har godt nok aldrig mødt sådan en, men den ser virkelig doven ud. De lange, slaskede ører, søvnige øjne og dovne bevægelser. Jo det må virkelig være verdens mest dovne hunderace. Ligger de bare og sover dagen lang? Hvis jeg en dag møder én, vil jeg prøve og spørge den, om den vil lege? Og hvis den ikke vil… Så driller jeg den for at se om den bevæger sig lidt…

Nummer 2
Nummer 2… Det må være en Engelsk Buldog. Sådan en har jeg faktisk mødt – og den var virkelig doven. Først var jeg lidt bange for den. Jeg mener. Man kan jo slet ikke se, om sådan en er glad eller ude på at æde dig! Den ser altid lidt lusken ud synes jeg. Jeg turde hvertfald ikke lige gå hen til sådan en. Men den her så VIRKELIG doven ud og jeg tvivlede virkelig på, at den overhovedet kunne fange mig hvis den ville. Jeg fik lusket mig over til den – bag fra, naturligvis – og snuste lidt til den. Den gad kun langsomt at vende hovedet og glo på mig, med sit stadigt luskne blik. Øv, hvor så den altså doven ud – det var lige før jeg syntes det var helt synd for den! Så jeg tænkte at jeg lige måtte prøve, om den måske ville lege med mig. Det ville den ikke. Den endte med at ligge sig på gulvet og lade som om jeg ikke fandtes – ret irriterende faktisk!!!

Nummer 3
Berner Sennen! Eller var det en Sankt Bernhardshund? Jeg tror ikke jeg kan se forskel, men den er hverfald kæmpe stor! Første gang jeg så en hund der var SÅ stor så blev jeg sku ret bange! Er det en hund, eller er det en hest? Jeg var hvertfald lidt i tvivl. Men jeg tror det var en hund. Den er kæmpe stor, synes jeg, men virker også ret doven…

Nummer 4
Nummer 4 på listen er faktisk en lille hund. Jeg troede faktisk, at alle små hunde var friske og ville lege, men det er de ikke. Engang mødte jeg en Shih Tzu. Den så sjov ud! Måske kunne den ikke se mig, med al den pels den havde i fjæset. Måske gad den bare ikke lege. Den virkede i hvertfald temmelig doven. Som sådan en, der bare ligger i sofaen hele dagen lang. Det virker ret så kedeligt, men okay, jeg kan jo egentlig også meget godt lide at ligge i sofaen (lidt)…

Nummer 5
Jeg elsker Cavalier King Charles Spaniels. Faktisk er en af mine naboer sådan én. Men de er altså lidt nogle dovne nogle. Jovist, har jeg set at nogle af dem kan løbe hurtigt agility, men nogle af dem… De er altså NOGET dovne. Og når man så spørger om de vil lege, bliver de bare så sure på mig. Jeg ved ikke, om de ikke forstår mit hundesprog, men der er hvertfald INGEN Cavalier der nogensinde har villet lege med mig. Og jeg har faktisk mødt mange af dem… Måske er de lidt racistiske? Nej, jeg tror nu bare de er vældig dovne.

Dovne hunde findes der nok af. Jeg har nævnt nogle af dem, jeg synes er rigtig dovne. Måske er det ikke dem alle? Jeg ved det ikke, for jeg har jo ikke mødt så mange af dem endnu…

Jeg kender en Chihuahua.. Og den vil gerne lege. Nogle gange. Nogle gange synes den vidst bare jeg er en irriterende teenagehund...
Jeg kender en Chihuahua.. Og den vil gerne lege… Nogle gange… Nogle gange synes den vidst bare jeg er en irriterende teenage-hund…

Hvad bringer året 2017?

Det er på mange måder både angstprovokerende og farligt at spå om fremtiden. Alligevel vælger jeg i forlængelse af mit indlæg om et tilbageblik på året 2016, at skrive lidt om, hvad jeg forventer af 2017!

2016 var på mange måder et helt vildt år i mit hundeliv, men jeg har en fornemmelse af at det hele kun lige er begyndt!

IMG_9713

2017 starter hårdt ud! Den 7. januar starter jeg på grunduddannelsen som hundetræner i DcH. Når grunduddannelsen er taget, har jeg tilmeldt mig overbygningerne i “Familiehundetræning” og “Agility”. Og så tænker den hurtige: “Jamen er hun ikke allerede familiehundetræner?”. Både ja og nej. Jeg har trænet et hold sammen i løbet af det sidste halve års tid, men har endnu ikke taget træneruddannelsen. Det har jeg i sinde at gøre nu – dels for at lære noget om træning og hunde, og dels for at få endnu mere inspiration til, hvordan jeg kan undervise mine kursister.

Og agilitytræner. Ja det måtte jo komme! Jeg er flere gange blevet opfordret til dette, men har bare hverken haft tid eller overskud til det. Og så har der også været den lille ting, at jeg slet ikke har følt mig dygtig nok til at blive træner. Forstår I hvad jeg mener? Andre har en følelse af, at man kan mere end man selv tror? Jeg har hvertfald ikke følt mig klar før nu. Min tanke har hele tiden været, at jeg gerne ville være agilitytræner, men at jeg skulle have en følelse af, at jeg havde noget at byde på overfor dem, der eventuelt kom til at træne hos mig. Og det føler jeg så først nu…

14041757820_40a2844cb0_b

Og som jeg skrev i sidste indlæg, så føler jeg VIRKELIG at jeg har forsømt Kioko i det forgangne år. Altså med hensyn til udstillinger og agilitystævner. Og det lyder måske lidt dumt – som om jeg gør det for Kiokos skyld – men jeg har kunnet mærke det tydeligt på ham, at det har været noget som betyder mere for ham, end man sådan lige tror.

At få de der weekender en gang i mellem, hvor det bare er ham og mig!

Han er en ganske særlig hund – det tror jeg alle der kender ham rigtig godt vil vide – og han er bare en MOR-hund. Han har brug for mig, mere end jeg ofte selv går og tror. Han har brug for, at ham og jeg får noget tid sammen, og at han føler sig som den stjerne han er. Han viser mig det ved, dels at give den ekstra gas når vi endelig har tiden sammen, og dels ved at gøre krav på at komme op i mine arme lidt mere end han plejer, og bare lægge hovedet helt ind til mig.

IMG_2076-001

Men det bliver ikke kun Kioko, der får ekstra opmærksomhed i 2017. Voodoo skal også til noget helt nyt! Han skal starte til agility i april 2017. Og dét er jeg virkelig spændt på!!!

Voodoo er en sjov hund. Han er kærlig, omsorgsfuld og sensitiv, men han er også fuld af charme, selvtillid og lækkert hår 🙂

Han er en hund, der er lidt afventende overfor nye ting, og skal opleve ting i sit eget tempo. Men når han så har overvundet dette, så er han fuldkommen frygtløs og giver den altid hele armen. Han er nem at arbejde med, fordi han elsker at lege, men han er samtidig nem at forskrække. Det kommer til at stille store krav til mig som handler, da jeg hele tiden skal sørge for at tage alting i hans helt eget tempo. Kioko har jo altid været en hund jeg kunne kaste ud i alting, uden at han fortrækker en mine, men sådan er Voodoo altså ikke. Han er mere begejstret end Kioko, når han er begejstret, men han er også mere nervøs, når han er nervøs.

Det bliver spændende, lærerigt og forhåbentligt en success!

Og hvis ikke Voodoo synes at det der agility er sjovt – for det skal ikke være for enhver pris – så må vi jo finde på det noget andet hundesjov at lave! Men jeg HÅBER at han bliver bidt af det <3

2017 bliver forhåbentligt også året, hvor jeg for alvor får taget fat på Voodoos udstillingskarriere. Med al den travlhed i 2016 har der ikke været meget tid til at fokusere på udstillinger og komme afsted, men det skal der laves om på i 2017. Vi skal deltage aktivt i ringtræning, og afsted på en masse udstillinger i juniorklasse!

Har I nogle mål eller idéer for 2017? Så del dem endelig med mig i en kommentar her til indlægget.

Tilbageblik for året 2016

2016 er ved at gå på hæld, og det må derfor være på sit rette, med et lille tilbageblik over året der er gået. Det har på mange måder været et både travlt, men også helt igennem spændende, lærerigt og fantastisk år…

img_0212

Den helt store nyhed i 2016 er uden sammenligning, at Voodoo er blevet en del af familien. Det har været hårdt arbejde, og store afsavn til andre sider, da jeg jo også har haft mit kandidatspeciale at se til i efteråret. Jeg har ikke haft så meget tid til at komme afsted til udstillinger og agilitystævner med Kioko, og faktisk har vi kun været til 2 dobbeltudstillinger siden jeg fik Voodoo, og kun agilitystævner i vores lokale klub – altså INGEN “rigtige” DcH eller DKK stævner. Men det er altså én af de ting jeg har måttet slippe i det sidste halve år, hvor Voodoo og mit kandidatspeciale har været min første prioritet.

Det har imidlertid betydet, at Kioko heller ikke har fået den opmærksomhed han fortjener. En ting, jeg slet ikke kan være bekendt – for det er hverken hans beslutning at jeg har fået hund nr. 2 eller at jeg skal have en kandidatgrad i økonomi!!!

Men det er jo som bekendt det fantastiske ved hunde – de bærer ikke nag!

Voodoo er faldet godt til i familien. Han er helt anderledes end Kioko, og hvis man ikke lige kunne se med det blotte øje, at det var samme race, kunne man godt være i tvivl. Kioko har altid været en flink, rar, rolig og nem hund. Voodoo har en KÆMPE personlighed. Han kan være den sødeste, den frækkeste, den mest irriterende, den sjoveste, den slemmeste, og den hyggeligste hund i verden. Alt dette i én og samme hund! Han viser mig hele tiden nye facetter, af sin store personlighed, og er simpelthen bare en skøn lille mand!

Kioko har gjort helt fantastiske fremskridt på agilitybanen siden jeg fik Voodoo. Det har været som om, at han har nydt den tid vi to har haft sammen lidt mere, end han nogensinde har gjort før. Han yder en ekstra indsats, og giver den ekstra meget gas hver gang vi træner. Det betyder også, at jeg skylder min bedste ven at vi skal til MANGE stævner i 2017!

15-06.3

2016 blev også året hvor jeg startede som familiehundetræner i DcH Højme. Det var også lidt af en beslutning at tage, da jeg jo vidste at jeg ville få travlt i dette halve år. Men det har virkelig været en rigtig god beslutning! Holdet har givet mig så meget, og jeg nyder at undervise de skønneste kursister hver eneste uge. Selvom man ikke får en rød reje for at tage ud og undervise de her mennesker og hunde, uge efter uge, så er det bare SÅ givende at se hvilke fremskridt kursisterne gør, og hvordan hundene nyder denne ene aften om ugen, hvor det bare er hund og ejer! Det var også præcis dét jeg faldt for, ved at blive familiehundetræner – at give indhold i hverdagen til nogle hunde, der, måske, ikke ellers havde kommet så meget ud.

Nogle af kursisterne er (heldigvis) blevet bidt af træningen og skal træne videre med andre hundesporter. Fantastisk!

Og jeg må indrømme, at jeg er imponeret over både hunde og ejere på holdet. Første gang vi kom og skulle undervise holdet tænkte jeg flere gange: “Oh my god! Vi få aldrig noget ud af de her hunde, og da SLET IKKE af de her mennesker!”. Men hver og én har gjort fremskridt, og man kunne virkelig se en forskel fra første træningsgang til sidste. Jeg er dybt imponeret og har stor respekt for det arbejde der bliver lagt i hundene – og kan kun opfordre alle andre hundeejere til at gøre det samme! Melde hundene til noget træning – i hvilken som helst form – det giver SÅ meget til forholdet mellem menneske og hund!

En anden vigtig begivenhed i 2016 var, at Kioko blev far til sit første kuld hvalpe! Vi havde besøg af Pippi (Inu Chibis Force of Tropic Phi Phi) i en lille uges tid, og det kom der 3 fantastiske hvalpe ud af. Jeg er taknemmelig for, at Karsten og Gitte har ladet mig følge tæt med i hvalpenes opvækst i den første tid, og er ligeså taknemmelig over, at kunne følge hvalpenes liv på Facebook. Når man er “hvalpefar” har man jo intet af dette givet på forhånd – så det har været rigtig skønt at følge med!

IMG_1318

2016 har således på mange måder været et helt fantastisk, men også travlt år!

Jeg ser frem til 2017, og vil give jer et indblik i, hvad 2017 kommer til at betyde i mit hundeliv i et indlæg i en af de kommende dage. Man ved jo ikke alt på forhånd, men planer og mål, det har jeg!

Voodoo skifter foder!

For nogle måneder siden lavede jeg et indlæg om hvalpefoder, og hvad man skulle vælge. Hvis du har lyst til at læse indlægget, finder du det her. Voodoo har siden jeg fik ham fået Olivers Start Grain Free, da det er et fantastisk foder, og han elsker det!

Ikke desto mindre, har jeg netop besluttet mig for, at når sækken med foder er tom, skal han skifte foder.

Og det er jeg faktisk lidt træt af, for både Kioko og Voodoo er ret vilde med det. Kioko får Royal Canin i øjeblikket, men jeg har som altid problemer med at holde hans vægt oppe, og derfor har han fået en håndfuld af Voodoos hvalpefoder i, i den sidste tid. Det feder jo som bekendt lidt mere!

Og nu kommer jeg til pointen…

Jeg har faktisk altid bare tænkt, at Voodoo var lidt gullig i farven. Ikke meget, og ikke noget slemt, men lidt. Jeg tænkte, at han jo heller ikke har været i bad i laaaaaang tid, men håbede mest af alt på, at det bare forsvinder når han skifter til voksenpels. Men nu har jeg mistænkt foderet for at misfarve hans pels. Hvorfor?

Kioko har, efter min mening, verdens smukkeste hvide pels – helt perfekt. Men efter han er begyndt at få en håndfuld Olivers i sin skål hver morgen, har han dælme fået en gul stribe henover ryggen – fuldkommen sammen creme-gule farve som Voodoo! Og dér slog det mig – det være foderet, der farver Kioko, for det har jeg aldrig oplevet før – men så farver det sikkert også Voodoo?

Måske er Voodoo i virkeligheden kun creme-gul på grund af det foder!

Har nogle af jer oplevet samme? Lad mig endelig høre hvis I har!

Så nu er spørgsmålet. Hvad skal vi så gå over på? Det nemme valg, var at vælge den anden vinder i min egen undersøgelse: Essential Foods – The Beginning. Men foderet bygger også meget på fisk og olie, så det er jeg lige lidt vågen overfor. Selvom Eukanuba kun fik 4 stjerner ud af 6 i min egen ingrediensliste-test, kunne jeg godt finde på at bruge det. Kioko fik det, da han var en unghund, og fungerede godt på det, lige pånær hans evigt tilbagevendende problem med at tage på (så han kom over på højenergifoder).

Så, jeg må ud og købe foder, og se om Voodoos pels ændrer sig. Og om Kiokos snart gør! Jeg fatter simpelthen ikke at Kioko har fået lidt farve, men jeg har godt læst at store mængder olier i foderet kan misfarve de her hvide pelse lidt.

Jeg prøvede at tage lidt billeder af Kiokos gule stribe – men det er altså ikke rigtigt til at se på billeder. Til gengæld kan I nok godt se på snebillederne herunder, at Kioko hele tiden har haft en meget hvidere pels end Voodoo (og nej de er ikke sne-hvide, men det skal de altså heller ikke være).

img_0144 img_0140

10 ting du (måske) ikke vidste om hunde…

1. Tæver bider dobbelt så ofte som hanhunde (det viser statistikkerne)!

2. Hunde er ikke farveblinde. De ser blot ikke farver så levende som vi mennesker gør.

3. Hunde kan hjælpe børn med autisme. Trænede hunde kan mindske børnenes aggresivitets-niveau, og give dem en følelse af selvstændighed og frihed

4. Der var 12 hunde med på Titanic. Kun 3 af dem overlevede. 2 små Pomeranere og 1 Pekingeser.

5. Hunde kan høre lyde der er fire gange så langt væk som mennesker kan.

6. En Lundehund har seks tæer (til forskel fra andre der kun har 4 eller 5) på hver pote

7. Walt Disney-familien havde selv en hund. Det var en puddel der hed Lady.

8. Den første sans en hvalp får er følesansen.

9. I 1969 kom det første dyr på “Animal Hall of Fame”. Det var den kendte Collie, Lassie.

10. I Islands hovedstad er det ulovligt at have hund som husdyr (eller i det mindste, VIRKELIG restriktivt)!

Har I selv nogle sjove, skøre eller måske bare åndssvage fakta om hunde I vil dele? Jeg synes selv at det var meget sødt at Walt-Disneys egen hund hed Lady <3

Hvis du har, så smid endelig en kommentar til indlægget…

Der er altså bolden, og ikke hunden, jeg kaster her!
Der er altså bolden, og ikke hunden, jeg kaster her!