Dette indlæg handler om fem udbredte fejl, som vi hundeejere begår, når vi træner med vores hunde. Og ja! Jeg begår skam også nogle af dem, og forsøger at lære mine kursister til familiehundetræning, ikke at begå de fejl!

Får jeg så den godbid?
Får jeg så den godbid?

1. Du irettesætter din hund i stedet for at forstærke det positive
Du kender det sikkert – du beder hunden om “dæk”, også sætter den sig ned på numsen. Du siger “Nej”, og prøver igen. Men nej betyder ‘det må du ikke’, og det var vel ikke det du ville sige til din hund? Du ville vel nærmere sige “Hov!”, og prøve forfra. Det er formentlig dig selv, der er gået for hurtigt frem med din sit og dæk, så det er nok i virkeligheden din egen skyld.

Husk i øvrigt altid at belønne hunden, eventuelt bare verbalt, når den gør noget du finder ønskeligt. Det kunne være, at du roste hunden, for at gå hen i sin kurv og ligge om aftenen, selvom du ikke har bedt den om det. Det vil forstærke hunden i at gå hen i kurven, da den jo helst vil gøre dig glad, og være dygtig!

2. Du træner i alt for lang tid ad gangen
Dette punkt kender jeg ALT for godt. Når det går godt tænker du: “Det er sjovt det her, vi tager den lige igen”. Hunden, derimod, tænker måske: “Ej, nu må hund fandme stoppe. Hvad er formålet med at jeg skal give pote 10 gange!”. Når man har en Japansk Spids, er det især ét jeg oplever. Lav øvelsen 2-5 gange, så har de egentlig fattet det – hvis du så gør det 6. eller 7. gang, siger de: “Det kan du selv gøre”, og finder på noget der er sjovere!!!

3. Du belønner altid med godbidder
Godbidder er fantastiske, og jeg vil ikke have at du stopper med at bruge dem! Men har du tænkt over, at din hund måske kun gør hvad du siger, når du har en godbid? Lær hunden, at “dygtig” er (næsten) ligeså godt som en godbid, og at man ikke behøver at få en godbid hver eneste gang. Det kræver også træning, at lære hunden, at “dygtig” er nok – men det er altså værd at lære den – for du har vel ikke altid lommen fuld af lækre skinkegodbidder?

4. Sit, sit, sit, sit….
Du gentager dine kommandoer, 1, 2, 3, måske flere gange! Du siger sit én gang, og hunden sætter sig ikke. Så siger du det da bare igen – som om hunden ikke har hørt det? Hvis du lære din hund det her, så lære du også din hund, at det er okay at sitte efter dit 3. eller 6. sit!

Hvis din hund ikke reagere på din kommando, så flyt dig lidt med hunden, og bed om kommandoen igen. Hvis den stadig ikke lytter, er det måske fordi den ikke ved hvad du mener med “sit”. Også må du altså starte forfra!

5. Du glemmer at øve dig
Den her kender jeg også selv. “Yes! Fiddo har lært at sidde bamse”, så glemmer vi lige at øve det de næste 2 måneder. Også kommer jeg pludselig i tanke om, at Fiddo kunne sidde bamse – men det har Fiddo glemt, fordi DU ikke har trænet.

Træn med din hund – og træn de gamle øvelser – du kan træne sit med din hund indtil den er både blind og døv! OG tro mig, mine forældres gamle jagthund, Tjack er nærmest både blind og døv (ser lidt og høre lidt), men kan stadig rulle rundt og give pote – det handler om at: ‘keep up the good work’.