Agilitypote

Hr. Grøn har mistet sit ben!

Hr. Grøn har mistet sit ben!

Ja, I læste skam rigtigt. Nogen her i huset har mistet et ben – nemlig hr. Grøn!

IMG_2312

Hr. Grøns højre ben stod desværre ikke til at redde, hvorfor vi valgte at det måtte amputeres! Der var ikke megen blod forbundet med amputationen, men lidt uldet vat måtte vi sige farvel til.

Hr. Grøn har det efter omstændighederne godt, og er klar til at lege videre med Voodoo.

Voodoo var ikke klar til at sige farvel til hr. Grøn, hvorfor vi prøver at lege lidt videre, og se hvad hr. Grøn kan holde til i fremtiden.

Jeg kan desværre ikke huske, hvor hr. Grøn kommer fra, og kan derfor heller ikke købe en ny hr. Grøn til Voodoo og Kioko. Hvis nogle af jer ser denne bamse et sted – så smid lige en kommentar til dette indlæg, så hr. Grøn kan få fred, uden at der udbryder sorg i vort hjem!

 

Voodoo, Kioko og leg i haven

Vores ferie er ved at gå på hæld, men den har budt på masser af leg og træning i haven af begge hunde. I dag snuppede Daniel lidt billeder, mens jeg legede med hundene – det vil sige – primært med det største legebarn af de to, Voodoo.

Det betyder imidlertid ikke, at Kioko ikke ville være med i lidt leg. Det vil han smadder gerne, men han synes tit af Voodoo bliver lidt for vild.

IMG_2145

Voodoo har især ét stykke yndlings legetøj lige for tiden. Det er slet ikke hundelegetøj, men en plastikbold jeg købte i Netto for lidt tid siden. Det bedste han ved er, hvis jeg gider sparke bolden igang, og han så kan “drible” videre.

Og man kan altså godt lege med to stykker legetøj på samme tid, for skildpadden er nu også et hit.

IMG_2258

Noget af det bedste ved at have fået hundehvalp er den legeglæde man får. Udover at hvalpen leger vildt opildner det også Kioko en lille smule til også at ville lege lidt mere end normalt.

Billederne her viser dog tydeligt, hvem af de to der er mest glade for at lege.

IMG_2265

Og med de her krumspring er jeg sikker på, at Voodoo nok skal blive en alletiders agilityhund. Han kan hvertfald både lide at løbe, lege og springe rundt.

IMG_2268 IMG_2271 IMG_2278 IMG_2287 IMG_2306

Det var lidt hyggebilleder fra haven. Nu venter weekenden snart forude og på søndag skal Voodoo med på National udstilling i Vamdrup. Han er ikke så vild med fremmede mennesker lige for tiden, hvilket også betyder at udstillingen bliver en STOR udfordring – men vi tager det bare som træning og har INGEN forventninger til resultaterne.

Kioko får lov at blive hjemme på søndag (tror jeg) 🙂

Hvorfor man SKAL gå til hvalpetræning

For et par uger siden begyndte Voodoo og jeg til hvalpetræning. Hvalpetræning er noget jeg ikke kun anbefaler, men også gerne vil opfordre ALLE mine læsere til at begynde til, når I har hvalpe.

Arkivbillede af en meget ung Kioko på hvalpehold
Arkivbillede af en meget ung Kioko på hvalpehold

Hvalpetræning er utrolig vigtigt. Ikke kun for, at din hund kan lære sit og dæk, og at komme når man kalder, men især også for at hvalpen lærer at færdes blandt andre hunde og mennesker – det er altså vigtig socialisering og miljøtræning!

Mens hvalpen er lille skal den skabe sig en identitet, samtidig med at den skal lære at begå sig. Det er her den lærer at lege og at opdage nye ting. Hvalpen har brug for at komme udenfor hjemmets trygge rammer. Hvalpetræning kan forebygge et utal af adfærdsproblemer, så der er faktisk INGEN undskyldning for at droppe hvalpetræningen.

Vi er startet til hvalpetræning hos DcH Højme, hvor min gode veninde, Nicole, underviser.

På holdet har vi indtil nu trænet rigtig mange kontaktøvelser og indkald, hvilket også i mine øjne er de to vigtigste ting – især kontaktøvelserne!

Når man har haft hund før og gerne på sigt vil gå til konkurrencer med den – så tager man sig nok også mere tid til at lærer den forskellige øvelser hjemme. Det betød, at Voodoo kendte sit, dæk og “kom” allerede inden vi startede på holdet. Men at træne hjemme i trygge rammer, og at træne ude blandt legekammerater og i nye omgivelser er 2 vidt forskellige ting. Så hvor andre indlærer sit og dæk i træningstimerne – så træner vi især at koncentrere sig i mens, og det kan altså være svært nok!

Udover at jeg kan anbefale jer at starte på hvalpehold, kan jeg også anbefale mine Odense-læsere at tage hvalpeholdet hos DcH Højme, hvor Nicole underviser. I kan læse mere om hvordan, her. Klubben planlægger at opstarte næste hvalpehold i starten af Oktober, så skynd jer at meld til, hvis I allerede venter på hvalpen.

Værd at vide om hundesprog

Jeg har før delt denne, efter min mening, fuldkommen formidable poster om hundesprog. Hundesprog interessere mig virkelig meget, og jeg har før skrevet indlæg om emnet, blandt andre indlæg om dæmpende signaler, truende signaler og ikke mindst om misforståede signaler. Dette er alle tre indlæg, som jeg vil anbefale jer at læse, hvis I ikke allerede har læst dem (og hvis I interessere jer for hundesprog).

Nedenviste illustration fra doggiedrawings er utrolig god til at vise kompleksiteten i hundens sprog. Jeg lærte som barn, at når hunden logrede med halen, var den glad, og når den knurrede var den meget gal. Og isoleret set er det jo (måske) rigtigt nok – men det vigtigste når vi taler om hundes sprog er i virkeligheden, at hunden taler med hele sin krop!

Noget hundesprog er selvfølgelig lettere at forstå end andet. Hvis den logre med halen, højt og har ørerne oppe, så er den nok glad. Derimod når den knurrer, har halen nede, måske mellem benene, ligger ørene tilbage og forsøger at undgå dig – så er den nok utryg!

Bostonterrieren Boogie herunder viser hundesproget rigtig fint. Læg mærke til hvordan mange af illustrationerne viser hele kroppens måde at opleve en situation på:

hundesprog

Lad hundene finde ud af det selv…

En af mine største udfordringer ved at få hund nr. 2 har været balancen mellem at lade hundene finde ud af det selv, og hvornår jeg skulle gribe ind.

Jeg har en 4-årig hanhund, der ikke bestemmer over nogen som helst, end ikke sig selv. Han kunne ikke drømme om, at sætte nogen “på plads”, og siger kun fra når der er noget der gør ondt. Han lader sig gerne underkaste af en hundehvalp, og vil egentlig bare helst have, at den bestemmer, hvis det er det der giver ham fred.

Men hvor meget og hvor lidt skal jeg egentlig hjælpe min hund? Jeg har fået at vide mindst 100 gange, at jeg burde “lade hundene finde ud af det selv”. Men som jeg talte med en træningskammerat om den anden dag – hvorfor skal de så egentlig det?

Hvorfor skal jeg ikke hjælpe dem med at løse konflikterne? Hvorfor skal jeg ikke agere leder, og få flokken til at trives? Hvorfor i alverden skal hundene finde ud af det selv?

Ved at lade hundene finde ud af det selv, tror jeg, at jeg ender med to helt u-socialiserede hunde, der ikke kan trives socialt. En unghund, der tror den bare skal tromle derudaf og så får den hvertfald altid sin vilje. Og en ældre hund, der ikke stoler på, at jeg kan hjælpe når det er nødvendigt, og derfor bliver en mus der ligger henne i et hjørne og putter sig.

Næ nej – mine hunde SKAL være vel-socialiserede og jeg acceptere hverken den ene eller den anden yderlighed.

Så ja, jeg hjælper Kioko når han har brug for det. Han ved, med 100 % sikkerhed, at hvis han løber hen til mig, så skærmer jeg hvalpen væk – og det lyder måske lidt hårdt overfor sådan et lille væsen, men det består simpelhen bare i, at hvalpen skubbes væk på bringen, når Kioko sidder hos mig. Ligeledes lærer jeg min hvalp, når vi er ude blandt andre hunde, at hos mig er der sikkert, og andre hunde skubber jeg også væk, hvis han har brug for min “zone”.

På denne måde lærer jeg min hund, at konflikter løses bedst ved at søge mig eller et andet menneske den stoler på. Konflikter løses ikke, ved at gå i flæsket på hinanden.

IMG_0613