Agilitypote

Hundehvalpens legetøj

Når man er en hvalp så kan man lege med hvad som helst. Legetøj er sjovt, jovist, men hvis man finder noget, som man føler er lidt forbudt, men de ikke bliver rigtigt sure over det, så er det virkelig et hit!

Sådan følte Voodoo det måske i dag, da han fandt… Ja en spand! Daniel havde brugt spanden på græsplænen igår og idag fandt Voodoo den. Og Voodoo er en nysgerrig hund – meget nysgerrig. Her får I historien om Voodoo og spanden, fortalt fra Voodoo…

Hvad mon det er for noget? Det må jeg vidst hellere lige se lidt nærmere på!

IMG_2073

Den ligger helt stille. Den er ikke farlig. Måske vil den lege? Jeg prøver lige om man kan lege med den her tingest!

IMG_2068-001

Hmm… Den er vidst lidt fræk. Mon min mor har set mig? Jeg skal lige vise den her, hvem der bestemmer!

IMG_2069-001

Se mig, moooor. Se lige hvad jeg har fundet. *Hvis hun prøver at tage den fra mig nu, så løber jeg bare min vej*. Men jeg vil altså godt lige vise hende, hvad jeg har fundet her – måske synes hun også den er sjov. Måske vil hun være med til at lege?

IMG_2075-001

Wow mor, den er altså lidt vild når man vil lege med den. Springer pludselig ud af munden på mig og ruller rundt. Men den kan bare være vild – for så er jeg bare ENDNU vildere!!!

IMG_2076-001

Jeg har den igen. Bare rolig, alt er under kontrol…

IMG_2077-001

Så kan vi slutte fred – for en stund i det mindste. Jeg ligger den lige her, sammen med noget af mit legetøj. Men hvis den prøver på noget – så skal jeg nok lige vise den igen, hvem det er der bestemmer.

IMG_2059-001

Voodoo <3

Hvalpepakken.dk // Det kan jeg anbefale

Forleden skrev jeg et indlæg om gratis hvalpepakker, som du kan læse eller genlæse her.

Jeg beskrev blandt andet hvalpepakken.dk, som uddeles af Maxi Zoo. Det er nemt og tingene er super fine.

Hvalpepakkens indhold varierer løbende, men I kan se herunder hvad vores hvalpepakke indeholdt. Der var nemlig en prøve på ProPlan, som Voodoo faktisk spiste hos sin avler, og som jeg VED at han godt kan lide (men hvad kan den hvalp ikke lide?). Der var godbidder fra Vitakraft og laksegodbidder. Derudover en lille drikkedunk, OG ,hvad jeg faktisk er mest begejstret over, en lille hvalpeshampoo. Hvalpeshampooen er fra KW, og var netop den jeg brugte til Kioko. Jeg bruger nu KW shampoo til voksne hunde, og det er altså en shampoo som jeg sagtens kan anbefale!

Husk at du nemt og gratis kan bestille din hvalpepakke hos hvalpepakken.dk. Husk også at deltage i konkurrencen om et cover fra Caseapp, her!

IMG_0163