Agilitypote

Konkurrence // Essential Foods

Essential Foods, har nogle måske bemærket, er et af mine foretrukne mærker når det kommer til foder og lækkerier til min hund. Min ellers MEGET kræsne hund, har spist alt hvad jeg har tilbudt den fra Essential Foods, både hvad angår foder og lækkerier.

Da Kioko var en unghund havde jeg store problemer med hans vægt. Kioko var småtspisende, og desuden meget kræsen. Vi var igennem ALLE de store mærker, for at finde noget som Kioko ville spise, og ikke kun ville spise for at overleve. Det fandt vi aldrig – da vi bare måtte konstatere at Kioko ER småtspisende, men vi fandt et foder, hvor han ikke behøvede spise mere end han havde lyst til, for faktisk at tage på i vægt – Essential Foods Stamina.

Stamina foderet betød, at jeg fik mit sidste certifikat på udstilling, da jeg ikke længere skulle hører på, at han var for slank, samtidig med at det gav mig en friskere og mere energisk hund. Kioko får ikke længere Stamina, da han har lettere ved at holde vægten end tidligere, men hvis han pludseligt skulle tabe sig igen, ville jeg ikke tøve med at vende tilbage til det foder.

Nu har jeg så fornøjelsen af, at dele min begejstring af Essential Foods med en af jer. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde intet mindre end 10 forskellige poser Delights, fra Essential Foods.

Collager1

Sikke en præmie! Jeg selv har endnu ikke prøvet alle de varianter du kan vinde her, men har gode erfaringer med flere af dem. Du kan vinde:

Essential Liver Delights
Essential Turkey Delights
Essential Marrow-Bone Delights
Essential Beef Delights
Essential Motivation Delights
Essential Cow Delights
Essential Salmon Mini Delights
Essential Pig Delights
Essential Grain Free Dental Delights
Essential Iceland Fish Delights

Alle sammen vist ovenfor!

Turkey Delights er en fantastisk godbid der kan gives i et stykke, eller deles i mindre stykker til træningsgodbidder. Liver Delights er en lækker snack som Kioko giver sig til at danse over, når han lugter dem! Motivation Delights er en lækker træningsgodbid. Resten af varianterne har jeg ikke prøvet endnu – så dette giver dig virkelig mulighed for at få afprøvet nogle lækkerier!

Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at ligge en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver dit navn og din e-mailadresse, samt fortælle hvorfor DU skal vinde.

Vinderen offentliggøres her på bloggen d. 24. juni 2016. 

FRONT ONLINE

Olivers // Flere hvalpeindkøb

INDLÆGGET ER IKKE SPONSERET!!!

Forleden anmeldte jeg hvalpefoder. Hvis I gik glip af indlægget, kan det læses, her. Vinderne blev Olivers og Essential Foods, som begge laver noget fremragende foder. Valget for hundefoder stod derfor imellem disse to. Jeg har rigtigt gode erfaringer med Essential Foods, hvorfor jeg egentlig havde bestemt mig for at købe dette. Men Olivers holder fødselsdagsfest, hvor der igår var tilbud på ALT i deres webshop. Derfor tænkte jeg, hvorfor ikke prøve begge dele og se, hvad hvalpen bedst kan lide?

Så igår bestilte jeg en hvalpepakke fra Olivers, og den kom allerede her til formiddag – hurtig levering må man sige!!!

Hvalpepakken indeholdt 4 kg hvalpefoder, Chicken Bites, Prebiotics (tilskud til at opretholde en naturlig tarmflora) og et rødt, lille tov.

Derudover købte jeg en omgang tyggepinde med kylling rundt om, hvilket Kioko elsker (så nej jeg har ikke glemt min “gamle hund”).

Du kan få 100 kroner i introrabat på Olivers, samtidig med at jeg får 100 kr. for at henvise dig, hvis du benytter dette link. Det må da være win-win for os begge to (jeg håber det virker)? Det gælder i øvrigt også hvis du efterfølgende selv henviser en ven!!!

IMG_1638

En fordel ved at købe foderet hos Olivers er, at der ikke er fragt på foder, og samtidig er der smagsgaranti eller pengene tilbage. Desuden reklamere Olivers for, at de selv afhenter foderet hos dig igen, hvis hunden ikke kan lide det (givet at du opfylder nogle få, men rimelige betingelser).

Det er da service!

Kioko var i øvrigt overbevist om, at hele baduljen var noget til ham, og ærligt talt, hvordan skulle han vide at det ikke var, så han var jo fuldkommen overdrevent glad! Han fik da også lov at smage en tyggepind, da jeg desuden måtte konstatere, at der var gået hul på posen under transporten – æv – det må vi lige se hvordan Olivers reagere på, når de svarer på min mail. Så får vi se, om de lever op til den service jeg lige skrev ovenfor!!!

IMG_1643

Miljøtræning i Odense og omegn

Det er ingen hemmelighed, at jeg skal hente vores lille nye familiemedlem i Sverige om 1 uge og 3 dage (hvem tæller!). Derfor er min mentale hvalpeforberedelse også gået i gang for længe siden. Én af de mange ting jeg har overvejet er, hvordan jeg vil miljøtræne den lille nye hund, og hvilke steder i Odense og omegn vi skal besøge i verdens første måneder. I dette indlæg kommer der en række gode bud, men foreslag modtages med kyshånd.

MUSIKLEGEPLADS I HØJBY:
Musiklegepladsen i Højby er jo egentlig en legeplads der er tiltænkt børn. Men området er sjældent særlig befærdet udenfor institutionernes åbningstid, hvorfor dette er et perfekt sted at socialisere den unge hvalp. Stedet er ret ugeneret, og musiklegepladsen byder bare på SÅ mange ting, der kunne være spændende for en hvalp.

Der er både mure der siger lyde, gulve der siger lyde når man går på dem, syngende sten og meget mere. Ting en hvalp syntes kunne være VIRKELIGT spændende! Kioko har været med derude 2 gange, da vi tog Kørekort-til-hund. Det var således Maiken, som er kørekort-til-hund træner i Odense, der introducerede legepladsen for os.

Når jeg skal besøge musiklegepladsen med hvalpen, bliver det nok også med Kioko. Han synes det er et hyggeligt sted, og hvis hvalpen har brug for lidt støtte, kan han sagtens give den det.

FRUENS BØGE OG SKOVSØEN:
Fruens Bøge i Odense er et af mine favorit gå-tur-steder i foråret og sommeren. Skoven står i fuld flor, og nede ved Skovsøen kan man slutte gåturen af med en stor lækker is. Fruens Bøge er også et perfekt sted til miljøtræning. Skoven er et dejligt sted at gå en tur først, også ende nede ved søen, hvor der er ænder som hvalpen helt sikkert vil synes er sjove!

Nogle dage er der lige mange mennesker nok til at det er et foretrukket sted for den mindste hvalp, og derfor skal man enten tage derned på et af de tidspunkter, hvor der er mindre befærdet, eller man kan bruge Skovsøen til miljøtræning, når hvalpen har været udsat for nogle lidt andre ting.

Man skal huske ikke at kaste hvalpen ud i det aller største, som det aller første!

Billede lånt af: www.politiken.dk
Billede lånt af: www.politiken.dk

ODENSE CENTRUM OG HAVERNE:
Odense centrum er også et godt sted til socialisering af den mere selvsikre hvalp. Her er mange mennesker, og det er derfor ikke lige det sted, man først kaster sin hvalp for løverne. Til gengæld ville jeg ELSKE at have hvalpen med en tur ned i nogle af haverne, Munkemose, Kongens Have og Eventyrhaven, hvor der er masser af mennesker der nyder solen på denne årstid.

Masser af mennesker, der også bare rigtig gerne ville hilse på den lille hvalp – og det er jo vigtig socialisering, at hvalpen møder en masse forskellige typer mennesker

ODENSE CENTRUM // BYENS BRO:
Byens bro i Odense er en cykel- og gangsti henover jernbanen. Den er således en udfordring for hvalpen, men en udfordring som den sagtens kan klarer. Jeg vil helt sikker tage min hvalp med herop, for at lade den hører lyden af tog, og cyklerne der suser forbi.

Også er det jo også et af de steder, hvor man møder mange, forskellige mennesker, hvorfor socialisering også vil blive en del af miljøtræningen her.

Billede lånt af: www.fyens.dk
Billede lånt af: www.fyens.dk

HOLLUFGÅRD OG LINDVED Å:
Dette sted skal nævnes, ikke mindst fordi det ligger lige ved siden af hvor vi bor, og derfor er det sted hvor vi oftest går tur med Kioko. Vi kan gå langs stier ned til Hollufgård, hvor der ligger en skov, hvor man kan lufte hundene. Man kan også gå langs åen ned til golfbanen, hvor området bare er FANTASTISK skønt, og en af grundene til at vi flyttede til Holluf Pile.

Hollufgård-området er et lidt overset sted i Odense, men jeg vil anbefale alle mine Odense læsere at tage en gåtur herude, for det er virkelig et skønt område

LANGESØ VED MORUD:
Bevæger vi os lidt ud ad Odense, mod nordvest, kommer vi til Langesøskoven. Langesøskoven er det perfekte sted at miljøtræne og socialisere hvalpen, især hvis man synes den skal møde andre hunde – for det gør man ALTID i Langesøskoven, der er et af Nordfyns foretrukne lufte-hund-steder.

Hvalpen kan ikke gå hele vejen rundt om søen, da hvalpe ikke skal gå så mange kilometer, men derfor kan man jo alligevel godt holde oppe ved det mest befærdede sted og hilse på en masse mennesker og andre hunde.

Billede lånt af: www.langesoeskov.dk
Billede lånt af: www.langesoeskov.dk

ODENSE HAVN:
Hvalpen skal opleve så mange “underlige” steder som muligt mens den er helt lille, da det er her den tager imod nye indtryk. Odense Havn er et dejligt sted at gå tur, og her møder du også en masse mennesker der gerne vil hilse på din lille hundehvalp.

Havnen har desuden noget lidt anderledes trafik, og nogle gange er der vandscootere og lignende dernede, hvilket en hvalp måske ville syntes var virkelig mærkeligt.

Billede lånt af: www.visithcandersen.dk
Billede lånt af: www.visithcandersen.dk

SKYDEBANE / STRANDAGER:
Min far er jæger. Min kæreste er jæger. Og jeg er vokset op med jagt og flugtskydning. Min hvalp skal ud og besøge Strandager Skydecenter, mens den er helt lille, da der bliver skudt med jagtgeværer derude, og skudlydene for mange hunde kan være meget skræmmende. Det vil også hjælpe på træning til nytårsaften, hvilket man jo ikke ellers kan her om sommeren!

Kioko er bedøvende ligeglad med skud, hvorfor jeg ville tage ham med derud. Hvalpen ville således på et indtryk af, at “storebror” er ligeglad, så der faktisk ikke er noget man behøver at være bange for.

Og desuden må man gerne have hund med ud på Skydebanen.

Det var lidt forslag til gå-tur-ruter, med fokus på miljøtræning i Odense. Har I andre gode forslag, så modtages de som sagt med kyshånd!