Agilitypote

Fem gode grunde til at starte med agility

For mig er agility en sport, som jeg nyder at dyrke med min hund, og som giver os mange gode timer både til konkurrencer og til træning. Her er fem gode grunde til at starte med agility:

1. Agility udvikler hundens balance, styrke og hjerne

2. Agility er sjovt for både hund og handler

3. Du udvider din omgangskreds til andre, der er ligeså hundetossede som dig selv!

4. Det styrker båndet mellem hund og ejer

5. Din hund bliver mentalstimuleret og får indhold i hverdagen

Dette indlæg kunne formentlig også været skrevet om både rally-lydighed, lydighed, dog-dancing, jagthundetræning m.fl.. Det handler om at være aktiv med sin hund, og om at give hunden indhold i livet!

Uanset din hunds størrelse og energiniveau findes der er en hundesport, der passer til jer. Agility findes jo også i en soft-udgave (soft agility), der især henvender sig til de hunderacer der ikke har fysik til at løbe banerne på almindelig vis.

Der er mange gode grunde til at starte med agility – så det er bare at kontakte din lokale DKK eller DcH-forening, og komme igang!

Husk at for at hunden er klar til at starte med agility, skal den mest basale lydighed være på plads, og hunden skal kunne arbejde i omgivelser med andre hunde.

IMG_9793

Hvor er I dog fantastiske…

I ER nogle fantastiske mennesker, der læser med derude.

Igår, efter udstillingen i Frederica, udgav jeg et indlæg om udstilling, raseri og reflektion. Jeg frygtede lidt, hvordan I ville tage imod det. Jeg ventede egentlig nogle spydige kommentarer da jeg delte indlægget på diverse sociale medier og hunde-netværk.

Heldigvis har jeg næsten kun fået positive kommentarer om, at det ikke er mig der er helt galt på den, og om at holde hovedet højt.

Vi tager på udstilling om 3 uger, og jeg prøver at lade den dårlige oplevelse ryste af mine skuldre. Vi må håbe og se om dét ikke påvirker Kioko nok til at slappe nogenlunde af på bordet.

Tak fordi I er så forstående – I er  mange fantastiske mennesker derude.

Især tak til jer der trøstede mig og hjalp mig på udstillingen – I ved selv hvem I er <3

Nedenfor har Bettina Lykkestrøm fanget Kioko og jeg efter Kioko var kommet ned fra bordet. Som I (næsten) kan se, er jeg lige ved at overbevise min hund om at alting nok skal gå. Selvom oplevelsen igår var skrækkelig, er det fantastisk at mærke den “connection” der er mellem min hund og jeg.

Vi kæmper videre <3

Shot by: Bettina Lykkestrøm
Photo by: Bettina Lykkestrøm

Udstilling, raseri og reflektion…

På forhånd UNDSKYLD at dette indlæg er blevet så langt, men bloggen her fungerer ikke kun som “guf” til jer, men også til reflektion over mig selv. På forhånd også undskyld, for min bitchy (og ja det skrev jeg lige) tone i indlægget!

I dag var Kioko og jeg på udstilling i Fredericia. Årets første udstilling, som plejer at være en god start på året – men ikke i år!

Allerede i starten af bedømmelserne stod det klart, at vi havde en hård dommer i dag – det har jeg slet ikke noget imod! Men dommeren var ikke kun hård i bedømmelserne, men også halv-grov i den måde hun talte til udstillerne på. Nå, men vi er jo “professionelle”, så vi går ind i ringen med åbent sind og en smule nervøsitet (men det skal der jo være).

Kioko bliver sat på bordet og dommerens første kommentar er “Hvorfor får din hund en godbid på bordet?”. Jeg siger kort, at sådan gør jeg, og jeg kan mærke at Kioko er lidt nervøs.

Da han står på bordet begynder dommeren at føle, og hun mærker at Kioko er en smule nervøs. Min hund er dog rutineret og dommeren bør bare fortsætte “sit arbejde”.

Men hvad gør hun? Griber med begge arme rundt om min hund, der både smasker, kigger væk, kniber øjnene lidt sammen og ligger ørene ned – gør ALT hvad han kan for at vise hende, at han ikke har lyst til det hun har gang i. Et splitsekund slår det mig, at jeg forlade ringen med min hund, men jeg kan simpelthen ikke tage beslutningen, da han heller ikke skal bekræftes i, at det er så skrækkeligt som han synes her og nu.

Dommeren holder ham fast ind til sig, og efter hun selv mærker at det ikke fører til noget stopper hun endelig og bedømmer min hund. Han er naturligvis mærket af situationen, men kunne aldrig finde på at reagere aggressivt – heller ikke selvom dommeren i mine øjne: provokerer ham til at blive det!

Kioko kommer på jorden, får sin “Very Good”. Og jeg stiller mig om bagerst: bag 2 smukke championhanner, som jeg ikke har spor imod at blive “slået” af. Da vi får vores tredje plads kommentere dommeren, at “Du bør måske finde på noget andet at lave med din hund”. Jeg bliver endnu mere rasende end jeg allerede er, og kvitterer med at snerre tilbage “Du skal slet ikke sige hvad jeg skal, og ikke skal med min hund. Og i øvrigt har jeg SLET ikke mere at snakke med dig om”. Hvorefter jeg tramper ud af ringen.

Da jeg er kommet ud af ringen bryder jeg simpelthen sammen. Kan ikke finde ud af, om jeg har forlangt for meget af min hund, om jeg skal gå over og skælde dommeren ud, om jeg skal stoppe med at tage på udstilling, og er i det hele taget bare rasende over dommerens opførsel.

Da andre hunde også overfaldes af dommeren på bordet, og dommeren også taler nedladende overfor andre udstillere vælger 2 veninder og jeg at gå til udstillingskontoret. Vi vil gerne klage!

Men at indgive en klage i DKK koster 500 kr!!!

Udstillingsudvalgets formand vælger dog at hører vores version af udstillingens forløb og lover at tage det til efterretning (i det mindste næste gang der skal inviteres dommere)!

Kiks

Og det her indlæg handler SLET ikke om, at vi fik en very good, overhovedet ikke! Jeg har respekt overfor, at bedømmelsen af hunden sker ud fra dommerens synspunkt, men at dommeren 1) overfalder min hund og 2) kommenterer at min CHAMPION-han ikke bør udstilles, får mig op i det røde felt!

Min hund bliver udstillet fordi det giver ham selvtillid – det gjorde det så ikke i dag fordi dommeren nærmest sugede det ud af ham!

Kender I følelsen af, at man får ødelagt alt det man har kæmpet for på bare et splitsekund. Den følelse havde jeg i dag, og jeg håber bare virkelig ikke, at den holder stik.

Det vil vise sig om 3 uger, hvor Kioko er tilmeldt udstilling i Hårlev. Jeg har ikke tænkt mig at trække min hund på baggrund af én, undskyld sproget, dum kælling. Men hvis jeg kan mærke at det har sat sig til noget permanent i Kioko, så skal han ikke udstilles mere.

Jeg elsker min hund – og vil ham kun det bedste.

Det her indlæg poster jeg med fare for både at blive kaldt hønemor, dårlig taber, ond ved min hund, sur kælling eller hvad det end kunne være. Ikke fordi jeg er stolt over situationen, for jeg ville gerne have handlet anderledes i situationen og allerhelst have trukket min hund. Men sket er sket, og jeg synes at mine læsere, og især andre udstillere, skal hører både når det går godt og når det går skidt.

Nu ligger Kioko på skødet og sover, mens jeg reflekterer over dagen og funderer på fremtiden.

Kioko <3

Reklamer på bloggen – OFF TOPIC

Bloggermediet er efterhånden et meget udbredt medie i Danmark, hvorfor forhandlere og producenter rigtig gerne vil have deres produkter vist herinde. Førhen var reklamer på blogs lidt tys tys, men det er efterhånden så udbredt, at der er MANGE regler man som blogger skal følge.

For at informere mine læsere om reklamer på min blog, føler jeg at jeg er nødt til at komme ud med dette indlæg.

Som blogger modtager jeg nogle gange produkter som virksomhederne gerne vil have vist og omtalt på bloggen, fordi de gerne vil nå deres målgruppe = DIG! Nogle af mine links på bloggen er også såkaldte affiliate links, hvor jeg får en lille (og jeg mener lille-bitte) procentdel, når I via linket går ind og køber produkterne. Varerne bliver således ikke dyrere for jer, men jeg får et lille tilskud for at vise jer ind på andre hjemmesider.

For fremtiden vil ALLE sponserede indlæg starte med: “Reklame”, “Sponseret af” eller “Annonce”, for at jeg ikke får forbrugerombudsmanden på nakken.

Hvorfor reklamer på bloggen?
Nogle af mine læsere vil måske tænke “Hvorfor skal der overhovedet være reklamer på bloggen?”. Og svaret er, at det skal der heller ikke. Reklamer på bloggen er en måde for mig:

1) at prøve nye produkter til min hund og dele mine erfaringer med jer!
2) at tjene lidt ekstra ved siden af min SU (så er det sagt, basta bum!)

I samme trummerum skal det nævnes at jeg kan få produkter tilsendt, men at det er min uforbeholdne mening der bliver delt på bloggen. Producenter og forhandlere får ikke lov til at gøre krav på, hvad jeg skal skrive om produkterne.

Desuden er der produkter jeg aldrig ville sige ja-tak til at omtale på bloggen. Det være sig produkter der slet ikke hører sig til på bloggen (forsikringsselskaber, kattelegetøj…), og produkter som jeg ikke kan stå indenfor (brands jeg ikke kan lide!). Som blogger får man faktisk MANGE henvendelser, og siger nej-tak til rigtig mange.

Så er alt lagt frem omkring reklamer – og jeg har fået fortalt hvorfor der I nogle indlæg fremover vil stå “Sponseret af XX” som det allerførste.

<3

Tyggegodbid: Essential Foods Liver Delights

Jeg har før fortalt om min forkærlighed for Essential Foods, og deres hundefoder. Men ikke nok med at de producerer et super godt hundefoder – de også ved at have nogle meget konkurrencedygtige godbidder. Et eksempel, som jeg er blevet fuldkommen blæst væk af er:

Essential Foods Liver Delights

Ja, faktisk er det ikke mig der er blevet blæst væk, men nærmere Kioko!!! De her tyggegodbidder (Essential Foods Liver Delights) er, som navnet antyder, tørret okselever som er skåret i grove stykker.

Godbidderne lugter stinker mildest talt, og er ikke særlig lækre for os mennesker. Men Kioko danser som hver anden hundehvalp, når han kan lugte dem og hører mig rasle med posen. De er helt sikker et hit. Heldigvis er de tørrede i forhold til andre levergodbidder, der både lugter og er klamme.

Desuden er lever utroligt sundt i moderate mængder, så det er jo et plus!

Du finder blandt andet godbidden i Essential Foods webshop her.  Du finder dem også hos mange foderforhandlere, der forhandler Essential Foods.

LIVER DELIGHTS_1000px2

INDLÆGGET ER IKKE SPONSERET OG INDEHOLDER INGEN AFFLIATE LINKS!!!