Agilitypote

Når hunden knurrer // Et misforstået signal

Aggression eller misforståelse? Ved du egentlig hvad det betyder, når hunden knurrer?

At hunden knurrer er ikke ensbetydende med, at den VIL bide, eller at du skal holde dig langt væk fra den. Knurren er et af de, i mine øjne, mest misforståede signaler, som vores hunde kan sende os og andre hunde.

Knurren er en af hundens bedste og stærkeste redskaber til at kommunikere.

Hvad betyder det når hunden knurrer?
Der er ikke noget facit på, hvad knurren betyder. Knurren skal ses sammen med resten af hundens kropssprog, og hunden knurrer sjældent som det første signal.

Vi ved alle sammen godt at knurren ofte betyder: lad mig være i fred. Således knurrer hunde hvis de føler sig trængte, føler de skal passe på noget, eller bare har brug for at sige fra. Hunden knurrer aldrig yderst sjældent, som det første signal! Der ligger oftest mange andre signaler før hunden giver sig til at knurrer – den har lagt ørene ned, kigget væk, krøbet sig sammen og ærlig talt forsøgt at vise, at den ikke er interesseret i mere lige nu.

Hvis din hund knurrer af dig eller en anden hund, er det sandsynligvis fordi, den allerede har sagt “det har jeg ikke lyst til”, og nu forsøger den så at sige: “Stop nu. Jeg vil ikke mere!”.

Du skælder måske din hund ud, hvis den knurrer, men det er efter min mening helt forkert…

Faktisk burde vi, efter min mening, være taknemmelige over, at vores hunde kommunikerer: “Nej, nu gider jeg altså ikke mere”. Være taknemmelige over, at de i det mindste stadig advare os om, at de snart bliver rigtig irriterede, skræmte, utrygge, sure eller utilfredse. Hunden der knurrer, føler sig nødt til at gøre det, fordi modparten ikke har registreret andre signaler, og når den knurrer forstår vi burde vi forstå, at der er noget galt!

Hunde der knurrer vil altså ikke bestemme og de vil ikke dominere! Hunden knurrer, fordi den ikke bryder sig om situationen, og gerne vil ud af situationen.

Hvalpe knurrer ofte i leg, og dette skal slet ikke ses, som aggresivitet!

De to drenge her knurrer tit af hinanden når de leger vildt. Det skal siges at de ELSKER hinanden.
De to drenge her knurrer tit af hinanden når de leger vildt. Det skal siges at de ELSKER hinanden.

Med fare for en storm af læsere, der mener at knurren slet ikke skal ses på denne måde – og at knurren slet ikke skal accepteres har jeg alligevel valgt at skrive dette indlæg for hundenes skyld. Knurren er ikke et tegn på dominans, men på at hunden er utryg og det er altså DIT, hundeejerens ansvar!!!

Hovedet på skrå

Kioko gør det hele tiden – lægger hovedet på skrå. Han gør det især når jeg taler til ham, og siger nogle ord, som han forbinder med noget rart.

IMG_1542

Jeg har før skrevet om hundesprog her på bloggen, og at lægge hovedet på skrå er en af hundens måder at kommunikere med sit menneske på.

Nyere forskning viser, at hunde især gør det, når de er bekymrede og vil vise empati. Således er hunde, der ofte lægger hovedet på skrå, oftest meget empatiske.

Kioko gør det ofte i forbindelse med nogle specielle ord “tur”, “Tjack”, “Kødben” og flere… Jeg har lige samlet lidt af Kiokos “hovedet på skrå”-billeder.

Du skal dog huske at være opmærksom på, at hvis hunden overdrevent læner hovedet til den ene side, kan det være et tegn på at der er noget galt. Hvis hunden også samtidig ryster meget på hovedet, gnider og kradser i øret kan det være et tegn på en øre-infektion, og hvis du oplever dette bør du i den grad kontakte din dyrlæge, da dette kan udvikle sig til noget alvorligt.

Hvis din hund, ligesom Kioko, blot virker nysgerrig og empatisk, og ikke viser andre tegn på sygdomme, er der ingen grund til bekymring!

IMG_1985

IMG_9005 IMG_1898

 

 

Formiddagshygge // Japansk Spids

Formiddagshygge på græsplænen er noget af det bedste Kioko ved. Hvis han kan lokke mig med ud på terassen, og han kan ligge og spise kødben, mens jeg bare drikker min formiddagskaffe – det er da formiddagshygge!

Jeg fik lige kameraet med ud denne gang, og I skal ikke snydes for lidt hyggebilleder af Kioko og hans “slik”. Og NEJ, jeg er ikke fan at DentaStix, men som jeg skrev for nogle uger siden: Jeg er ikke hellig.

IMG_0440

Ser det ikke bare vildt hyggeligt ud?

Jeg tror det er ved at være en af de sidste efterårsdage, hvor jeg kan holde ud at sidde på terrassen med et tæppe og drikke min morgenkaffe – det var ret koldt!
IMG_0443IMG_0446IMG_0447IMG_0454

Jeg håber at I også må få en skøn søndag med masser af hygge med hundene.

Den mørke tid // Reflekser og lygter

Vi er efterhånden gået den mørkere tid i møde, men det betyder ikke at vi hundeejere slipper for at lufte hunden.

Når vi går tur om morgenen og igen om aftenen, er det fuldkommen mørkt udenfor. Vi bor i et rækkehuskvarter, hvor der ikke kommer så mange biler, men der desværre også langt mellem lygtepælene.

Det betyder, at vi må udstyres med reflekser og lygter. For selvom vi som hundeluftere, måske godt kan se biler og cyklister i mørket, kan trafikanterne godt blive forskrækket over at der kommer en mørk hundelufter ud af det blå. Så ikke mindst for jeres medtrafikanters skyld – husk reflekser og lygter i mørket!

Jeg har før skrevet om FLEXI vario flexlinen, her, som jeg er stor fan af. På denne line kan du faktisk skifte det nederste stykke af linen til et refleksbånd, og skifte midten af line-“holderen”, til en holder med lygte (drøn smart!).

Derudover findes der et utal af reflekser og lygter, som hunden kan bære på sele, krop og halsbånd. Men husk også selv at have reflekser på dit tøj i mørket!Desktop