Jeg har tidligere skrevet om den Japanske Spids’ karakteristika. De mandelformede øjne, den snehvide og overdådige pels og de sorte kontraster i øjne og snudeparti. Men selvom mange tænker, at i en gruppe med 100 hunde må det være svært at kende forskel, ja så er det faktisk slet ikke svært for mig at finde Kioko i sådan en stor gruppe – jovist kan det være svært hvis de løber og leger 50 meter fra mig!!!

Japansk Spids findes imidlertid i forskellige typer og størrelser. Min, Kioko, er en af de ‘lette’ typer, der ikke har den aller største pelspragt, men derimod en fantastisk størrelse når man vil have en hurtig og adræt agilityhund!Kioko

Andre Japansk Spids har mere pels og et mere “kraftigt” udseende end Kioko. Se nogle af de forskellige hanhunde nedenfor (billederne er venligst udlånt og derfor må disse IKKE kopieres):

Maiwei's Born on Milky Way Malik (Malik)
Maiwei’s Born on Milky Way Malik (Malik)
Inu-chibi's Bujini Kimi Yokiko
Inu-chibi’s Bujini Kimi Yokiko

Malik er Kiokos halvbror og Yokiko er Kiokos far. Man ser tydeligt ligheden mellem Yokiko og Kioko i både udtryk, krop og pels. Malik har samme mor som Kioko, og derfor er det lidt sjovt at se, hvor stor forskel der er på de to hunde. Malik har et mere “bamset” udtryk og en helt anderledes pelsstruktur – Malik er dog stadig en unghund, og der kan ske meget med ham endnu.

Lad os se på lidt flere hanhunde:

Shinbi Mailie’s Mokkai Bobbie
Bright-Night-Star (Bastian)
Bright-Night-Star (Bastian)
Zakki
Stjernedrys’ Everlasting Friendship (Zakki)
Sirius
Aya-San’s Sirius Den Klare Stjerne (Sirius)
Silvermånens Halbarad (Albert)
Silvermånens Halbarad (Albert)
Fenomenets Emil The Viking (Kato)
Fenomenets Emil The Viking (Kato)
Stjernedrys' Balou
Stjernedrys’ Balou
Iviik
Minnlett’s Xmas Joy (Iviik)
Nezumi Natsu Shiro Jack (Shiro)
Nezumi Natsu Shiro Jack (Shiro)

På billederne ovenfor, af de forskellige hanhunde, kan vi tydeligt se forskellen i pels og udtryk. Vi kan også se de lidt mere kraftigere typer, som Bobbie og Balou. De er to kraftige, men stadigt kompakte hunde, som jeg jo synes at en Japansk Spids skal være.

Hvad man ikke kan se på billederne er, at Japansk Spids også variere en del i størrelse. En Japansk Spids skal være mellem 30-38 cm, men højden kan snyde meget når vi ser på hundene, da pelsen samt hvordan hunden løfter sit hovede kan snyde en del. Jeg får f.eks. ofte at vide, at Kioko er en lille han, men han måler faktisk 35 cm i skulderhøjde, så det er jo en rigtig fin størrelse, lige midt i racestandarden.

Kig lidt nærmere på billederne af alle de her skønne Japansk Spids – jeg synes at det er sjovt hvor meget forskel der egentlig er på hundene!

Alle hunde der er vist her, er stambogsførte Japanske Spids – jeg synes således også at der må være fuldt belæg for at sige, at alle hundene er racetypiske. Forskellige, men racetypiske hver især. Der findes en racestandard, og da ingen hund er “perfekt”, må der selvfølgelig være afvigelser fra standarden, og derfor er der så stor forskellighed i hundenes udtryk, kraftighed osv.

For at dette indlæg ikke bliver for langt følger en fortsættelse meget snart med billeder af tæver, og hvordan disse adskiller sig fra hanhundene. Endnu engang TAK til alle de Japanske Spids ejere, der gør det muligt for mig, at lave dette indlæg!