I dag er det 14 dage siden jeg hentede min lille, nye solstråle – Voodoo. Nu hvor jeg har haft 14 dage til at lære ham at kende, synes jeg han fortjener en ordentlig introduktion her på bloggen. Så det kommer her!

IMG_1849

Det første ord jeg tænker på, når jeg skal beskrive Voodoo er, GLAD! Voodoo er sådan en glad hund, der bare har mod på livet og alle dets udfordringer. Han stråler som en sol og er sindsygt charmerende. Han kommer altid alle mennesker glad i møde, og springer i armene på alle folk – ikke ligesom storebror Kioko, der lige skal se folk an (men det kan nu også ændre sig endnu for Voodoo).

Voodoo er samtidig meget fræk og ikke at sammenligne med hvordan jeg husker Kioko som hvalp. Voodoo prøver grænser af KONSTANT, og skal beskæftiges 110 % når han er vågen. Det gælder altså om at være kreativ – give ham noget at underholde sig selv med, og få ham mentalstimuleret. Det svære er, at han jo ikke skal overstimuleres, da det kan føre til stress – så det er en balance, som Voodoo og jeg lærer på samme tid. Overstimulering fører til en totalt hyperaktiv hundehvalp, som hverken Daniel eller jeg kan holde ud, og som faktisk heller ikke kan holde sig selv ud – så det er NO GO!

Nå, men hvad gør vi så for at aktivere det lille kræ? Voodoo får mad på græsplænen – det fungere rigtig godt for ham. Han spiser for hurtigt og sluger sin mad, hvis han får det i en skål, og samtidig har han godt af at få brugt næsen lidt på græsplænen. Jeg spreder ikke godbidderne på et særlig stort areal (0,5 x 0,5 meter), da det ikke skal være svært for ham endnu. Hvad vi ellers gør er mange ting – nye oplevelser er det bedste, men det kan man jo desværre ikke tilbyde hver dag. Voodoo prøvede også Kiokos nemmeste aktiveringsbold igår, hvilket han også havde meget fornøjelse med

Voodoo er en charmetrold uden lige – han har en stor personlighed, og gør sig bemærket alle steder. Når vi går tur stopper han op når han ser andre mennesker, og går helst ikke videre uden at få sagt hej. Herhjemme bider han jo nogle gange i noget man ikke må, men man bliver aldrig rigtigt sur over det, fordi han virker så kæk når man kommer og bytter med noget andet.

Kæk er faktisk også et godt ord til at beskrive Voodoo!

Voodoo kan ikke sammenlignes med Kioko, når jeg husker tilbage på ham som hvalp. Voodoo er frembrusende når det kommer til andre hunde, og er ikke bleg for at skælde ud, hvis han føler behov for dette – det skal nok give os nogle udfordringer i fremtiden! Han er en bestemt ung fyr!

Er der mere I har lyst til at vide om Voodoo, så smid endelig spørgsmål til indlægget her – jeg LOVER at svare <3

IMG_1909