Leder du efter din nye bedste ven, og overvejer du en Japansk Spids? Her er 10 korte sætninger, der beskriver den Japanske Spids i meget korte træk. Hvis du får lyst til at læse mere, kan du læse mit indlæg “Alt du skal vide om: Japansk Spids” her.

IMG_0829

1. En Japansk Spids er ALTID hvid.

2. Den Japanske Spids er en alarmhund og gør, hvis der er anledning til det.

3. Den smukke, overdådige, hvide pels er selvrensende og skyr skidt og snavs.

4. Agility, lydighed, rally og spor er alle aktiviteter som den Japanske Spids vil elske.

5. Men en Japansk Spids lærer ved leg og positiv forstærkning. Du behøver aldrig
(og jeg mener aldrig) at skælde din Japanske Spids ud.

6. Halen på en Japansk Spids skal være båret hen over ryggen.

7. En Japansk Spids er en fantastisk alarmhund, men dog ikke nogen vagthund!

8. Hvis hvalpen lærer det tidligt kan en Japansk Spids være sammen med / i nærheden af
de fleste andre dyr, hvad enten det angår katte, kaniner eller heste og får.

9. En Japansk Spids er en lille hund. En hanhund måler mellem 30-38 centimeter i højden.

10. Japanske Spids hunde er tillidsfulde overfor deres mennesker, men reserverede
overfor fremmede.

Mit hjerte banker for: Japansk Spids, og det ved jeg at mange af mine læseres hjerter også gør. Hvis du ønsker at få vendt din hverdag op og ned, af en Japansk Spids, så må du altid gerne skrive til mig, da jeg har masser af gode råd!