Her får I 10 gode råd til at blive den hensynsfulde hundeejer. Vi hundeejere skal nemlig huske, at det ikke er alle der som os, elsker hunde af hele sit hjerte. Og det skal vi selvfølgelig respektere.

1. Hav kontakt til din hund. Uanset om din hund er i snor eller ej, handler det om at have kontakt til hunden. Hvis du (ligesom jeg) lufter hund i flexline er det især vigtigt at du hurtigt kan kalde hunden tilbage i linen.

2. Flexliner er faktisk bare ikke det mest henssynsfulde (alligevel kan jeg ikke selv undvære den – I’m not a saint!!!)

3. Overhold regler! Det er ikke alle steder du må lufte din hund, og det er slet ikke alle steder du må lufte hunden uden snor. Husk f.eks. blåt flag strande.

4. Lad aldrig hunden løbe hen til fremmede hunde eller mennesker. Både hunde og mennesker kan blive forskrækkede og, i værste fald, føle sig nødsaget til at forsvare sig selv.

5. Småbørn og hunde bør ikke være alene sammen. Børnene forstår ikke altid hundens signaler og det kan udvikle sig til noget rigtig farligt.

6. Lær hunden ikke at hoppe op. Igen er jeg ikke spor hellig – for det har jeg nemlig ikke lært min hund (hvilket jeg faktisk fortryder, for det er næsten umuligt at lære en voksen hund!). Når du har gæster er det jo ikke sikkert at de er ligeså vilde med kradsemærker på benene og løbne strømpebukser som du er (og er du selv vild med  det egentlig?)

7. Hold hunden i snor på områder der er meget befærdet. Det er simpelthen ikke alle, der er trygge ved at møde en løs hund, uanset om den løber hen til dem eller ej!

8. Stop hensynsløs gøen. Nogle hunde gør mere end andre, og det er okay, for det er nogle hundes natur (Japansk Spids = alarmhund). Men sørg for at hunden ikke står og gør uafbrudt i haven i flere timer. Dine naboer vil HADE din hund, hvis den gør det!

9. Saml op (det siger vidst sig selv)

10. Lær hunden et sikkert indkald. Det er altid en god idé at kunne kalde sin hund til sig.

Som I kan læse er jeg slet ikke hellig. Den hensynsfulde hundeejer er det nok svært at være hele tiden. Men husk på rådene ovenfor, og sæt dig ind i både andre menneskers, hundes og din egen hunds situation. Hvis du følger ovenstående råd er du nået et godt stykke af vejen til at blive den hensynsfulde hundeejer.

Har I nogle gode råd til den hensynsfulde hundeejer?

IMG_9839