Agilitypote

Foråret er endelig på vej!

I dag gik jeg en lang tur med hundene. Vi gik ned ad stisystemerne bag Hollufgård, som faktisk ligger lige i vores baghave. Det er mit yndlings gåtur sted, hvor jeg især elsker at gå hen her i forårsmånederne. Hundene elsker det også – men de elsker jo at gå tur uanset vind og vejr…

Udover lange gå ture, og længere aftener til at gå dem i, så byder foråret også på nogle udfordringer for os hundeejere – især for os med unghunde.

IMG_0204

Forår betyder nemlig både vintergækker, hyacinter, påskeliljer og meget mere. Alle sammen er giftige løgplanter, som vores hunde i værste fald kan DØ af at spise. Og når man tænker på, hvor ofte Voodoo har løbet rundt med en eller anden gren i haven – ja – så er det faktisk noget der kan bekymre den her hundemor!

Jeg nægter imidlertid at lade min have indrette uden de smukke forårsbebudere, men holder et vågent øje på min lille mand.IMG_0202

Som hundeejer skal man huske, at det især er selve løget der er giftigt, selvom bladene også er giftige. Løget er absolut det mest giftige vores hunde kan få fat på.

Symptomer på at hunden er forgiftet er især diarre og opkast…

Så sørg for at nyde forårs solen, der faktisk er begyndt at varme en smule. Men pas på jeres hunde, som I jo også skal resten af året – det er bare nogle andre udfordringer på denne årstid.

Billede lånt af: www.signevals.blogspot.dk
Billede lånt af: www.signevals.blogspot.dk

Himmelen har fået den smukkeste stjerne <3

I går var det 2 uger siden vi sagde farvel til Tjack. Det har på mange måder været svært at tage afsked med den gamle dreng, men det var det rigtige tidspunkt, og bedst for ham at få fred. Det har taget mig 14 dage før jeg var klar til at skrive dette indlæg, og det giver mig stadig tårer i øjnene at tænke på, at Tjack ikke længere er blandt os.

Tjack var min hund. Altså, han var jo egentlig mine forældres hund, men han har altid været min hund. Tjack blev født i mine forældres hjem da jeg var ca. 13 år gammel. Laika havde hvalpe, og allerede dengang var Tjack noget helt specielt for mig. Det var lige ham jeg plagede og plagede om, om vi ikke nok kunne beholde. Men det kunne vi ikke. Mine forældre havde jo Laika, skulle ikke have to hunde – samtidig med tre børn, jobs, en hund og alt det der – og de skulle slet ikke have en hanhund. Den kamp var altså tabt på forhånd, og vi fik solgt Tjack til et dejligt hjem.

Tjack og en meget ung Kioko <3
Tjack og en meget ung Kioko <3

Siden da så jeg ikke mere til Tjack. Han var jo blevet solgt, ligesom de andre hvalpe, og vi håbede jo at alt gik perfekt, og at han ville leve lykkeligt hos sin nye ejer, til sine dages ende.

Men sådan skulle det ikke gå for Tjack…

Da Tjack var 3 år – eller hvertfald deromkring – ringede hans nye ejer. Han kunne ikke have Tjack mere. Tjack havde bidt konen, og man kunne ikke styre den her unge, livlige hanhund. Mine forældre takkede nej til at købe Tjack tilbage. De kunne simpelthen ikke betale penge for en hund på 3 år, som de egentlig ikke ønskede sig. Få dage efter ringede Tjacks nye ejer igen, og spurgte om han måtte komme og aflevere Tjack, uden at skulle have noget for ham. Det måtte han godt, for mine forældre har altid lovet deres hvalpekøbere, at de kunne tage hvalpen tilbage, hvis man ikke kunne have den mere – altså hvalpen, og ikke den voksne hund. Men de valgte at give Tjack en chance…

Det første stykke tid må virkelig have været et mareridt for mine forældre. Tjack var rundforvirret og anede ikke hvordan man skulle opføre sig. Han knurrede af deres børn – læs: MIG – og viste endda tænder af min far. Han var på ingen måde opdraget, og havde store mentale problemer. Efter en periode valgte mine forældre at rådføre sig hos dyrlægen, der anbefalede at prøve en kasteration, lige inden mine forældre var ved at give op – de kunne simpelthen ikke have en hund i huset, der kunne finde på at bide en af deres børn, uden advarsel.

Så Tjack blev kastereret…

Kasteration er – uden tvivl – det bedste der nogensinde er sket for Tjack. Altså. Ikke hvis du spørger Tjack – han var naturligvis ulykkelig. Men Tjack fandt balance i sig selv. Han behøvede ikke længere at blive aggressiv over for os mennesker i hans nye familie, og han behøvede ikke at fokusere så meget på sin kønsdrift som han tidligere havde gjort. Han fandt sig selv.

Vi fik en fantastisk hund.

En til tider lidt sær hund, men en hund som man kun kunne elske. Tjack var kælen, lærenem, lærevillig og ikke mindst glad. Hvor han før, hadede som pesten, når vi børn bare gerne ville sidde og nusse, og nusse, og nusse, lærte han at ELSKE det. Han blev, især på sine gamle dage, en vildt social hund, der bare gerne ville ligge SÅ tæt på sine mennesker som han kunne få lov til. Tjack kunne stadig blive sur. Ja faktisk så sur, at min mor oplevede at han kunne skræmme fremmede væk, når min mor var alene hjemme med ham. Han var ikke den klogeste, men han vidste alligevel når man var utryg – også kom gamle Tjack vidst op i ham – der var ingen der skulle være til fare for hans mennesker.

IMG_1851

Tjacks historie er, for mig, et eventyr. Han blev født i trygge omgivelser, jeg drømte om at beholde ham, men han måtte ud og få nogle oplevelser der satte sine spor. Da alt så sort ud, blev han “reddet”, og levede lykkeligt til sine dages ende. Et eventyr, Tjacks eventyr.

Han er en man aldrig glemmer <3

R.I.P. Tjack

 

Adfærd, sanser og kropssprog – Del 3 – Signaler

De sidste par dages indlæg har handlet om hundens sanser og kropssprog. I forlængelse af gårsdagens indlæg om kropssprog, må det være på sin ret med et indlæg om signaler. Der vil især være fokus på 2 slags signaler: Dæmpende og truende signaler.

For at starte det rigtige sted, skal man altid starte med de dæmpende signaler. Jeg vil vove at påstå, at ingen hund, vil sende truende signaler, uden først at have sendt en eller anden form for dæmpende signaler. Hunde er ikke blodtørstige dræbere, men vil faktisk langt hen af vejen helst undgå konflikter. Dæmpende signaler kan bruges af flere årsager. Dæmpende signaler kan betyde, at hunden gerne vil kommunikere, men vil signalere at den blot er venlig og godsindet. Dæmpende signaler kan også betyde, at hunden er usikker og forsøger at skabe ro omkring sig. Hvis du skælder din hund ud, vil den typisk ligge ørene ned, komme langsom hen imod dig, og forsøge at kigge væk fra dine øjne – det er kun fordi du har en meget venlig hund!

Jeg fandt lige nedenstående billede fra et træf med Japansk Spids for et par år tilbage. Det viser rigtig godt, at hunden der ligger ned forsøger at sende dæmpende signaler. Hunden der ligger ned har ørene helt tilbage, har lagt sig ned for at dæmpe, og forsøger at skabe en rolig situation. Jeg ved ikke om hundene kender hinanden, men den hund der står op er også meget venlig – kigger væk og acceptere den liggende hunds underkastelse.

IMG_0396

Typiske dæmpende signaler er at kigge væk, lave små øjne, slikke sig om munden, gabe, ligge ørene ned og tilbage, gøre sig lille, lægge sig ned, have en lav haleføring, snuse i jorden, gå en bue uden om andre, vende siden til, ryste sig, lette ben, logre, klø sig selv, stå stille, lægge sig…. Ja, jeg kunne blive ved!

Hvad der er vigtigst er, at se på hele hunden!

Hvis vi går videre til de truende signaler, er det signaler der indikere, at hunden ikke har lyst til det den nu bliver udsat for. Det kan både være overfor andre hunde, mennesker eller børn!

Hunde der viser truende signaler, skal man acceptere, og især, lade dem være. De gør det ikke for at være slemme, eller for at dominere, for vores hunde prøver altså ikke at overtage verdensherredømmet – sorry to say – men det gør de altså ikke!!!

En hund der viser truende signaler vil lave store, stirrende øjne, blive stiv i kroppen og have kropsvægten fremme i kroppen. Den vil måske vise tænder og have korte mundvige, knurrer og gøre udfald (bide ud). Hvis hunden bider ud efter et menneske, vil jeg som hovedregel altid mene, at mennesket har overset hundens dæmpende eller truende signaler, for hunde vil helst ikke bide.

Adfærd, sanser og kropssprog – Del 2 – Kropssprog

Igår skrev jeg et indlæg om hundens sanser. Hundens sanser danner på mange måder bevæggrund for hundens kropssprog. Hunde har et fantastisk og nuanceret kropssprog, der på samme tid, er meget race-individuelt. Der er jo stor forskel på hvordan en Japansk Spids ser ud, når man sammenligner med en Australsk Mynde!

Når man taler om hundes kropssprog er der mange dele og signaler gennem kropssproget. Det handler især om at kigge på hundens: Ansigt, øjne, mund, ører, vægtfordeling (for og bag), hale, holdning, næse og meget mere!

Jeg har før vist illustrationen nedenfor på denne side, men vil gerne bruge den til at beskrive hundenes kropssprog.

De to illustrationer først “Opmærksom” og “Mistænksom” virker umiddelbart meget ens. Og opmærksom, kan jo i virkeligheden også være mistænksom, så det er jo meget naturligt. Alligevel kan man se, at den mistænksomme hund har vægten fremme på overkroppen, hvilket er et tegn på at den er “på vagt”. Den mistænksomme hunde har også ørerne fremme, ligesom den opmærksomme hund, men strækker sig ligesom fremover i sin kropsholdning, og hvis man kunne se hundene tættere på, ville den formentlig også have kortere mundvige.

Den næste illustration viser en nervøs hund. De fleste kan se at hunden er krøllet helt sammen omkring sig selv, forsøger at gøre sig selv lille-bitte, ligger ørene ned og har vægten meget bagud i kroppen.

Den hund der føler sig truet og derefter vred, er også meget interessant. Den truede hund lægger ligesom den nervøse hund også ørene ned, for at dæmpe sin “modstander”, den forsøger at trække sig væk fra det den er truet af, og viser måske endda tænder. Når den er vred tager den de sidste skridt og bider måske ud, kaster sig fremad og viser hvertfald tænder. Sikkert også med lyd på når den både er truet og vred.

Dogs

Når vi taler hundesprog er det også vigtigt at lytte til hunden. Mange hundeejere er trætte af hundene når de larmer og gør. Men faktisk sender hundene tit mange signaler når de gør. En hund kan gø for at få eller skabe opmærksomhed, den kan gø af ophidselse, for at vogte, af angst eller af kedsomhed. Det handler om at lytte til, hvordan hunden gør.

I morgen udgiver jeg et indlæg der kommer endnu tættere på hundens kropssprog. Det handler om dæmpende og truende signaler, som er særdeles vigtigt at kende til for hundeejeren.

Adfærd, sanser, kommunikation og kropssprog – Del 1 – Sanser

I sidste weekend var jeg på DcHs træneruddannelses modul 3 og 4. Det var netop de to moduler jeg havde glædet mig aller mest til på DcHs træneruddannelse, da de handlede om adfærd, sanser, kommunikation, dominans, stress og kropssprog. De af jer der kender mig godt ved sikkert også, at det er emner der interessere mig særdeles meget.

Inspireret af weekendens undervisning har jeg valgt at sætte fokus på netop hundens adfærd, sanser, kommunikation og kropssprog i den næste uges tid på bloggen.

I dette indlæg vil fokus være på hundens sanser. Ligesom mennesker har hunde nogle gode og mindre gode sanser. Blandt hundens bedste sanser må man især nævne lugtesansen, men også høresansen er særdeles veludviklet.

Hunde har en formidabel lugtesans. Hvis man sammenligner hundens lugtesans med menneskets, har en Tysk Hyrdehunds ca. 200 mio lugteceller, hvor et menneske kun har ca. 25 mio.. Den del af hjernen der opfanger dufte er hos hunde ca. 14 gange større end hos mennesket, og en hunds næse kan skelne mellem op mod 2.000 dufte på samme tid. Hunden dufter desuden forskelligt med sine næsebor, hvilket er særdeles smart – det betyder også at en hund der går spor, kan følge sporet uafbrudt, da den bare kan trække vejret gennem det andet næsebor!

IMG_1238
“Hov, der er vidst lige noget der dufter godt lige her”

Udover lugtesansen bør især høresansen også fremhæves. Mennesker kan høre ca. 20.000 svingninger pr. sekund, hvorimod hunde kan høre op til 80.000 svingninger pr. sekund. Samtidig kan hunde hører lyde der er 4 gange så langt væk, som mennesker – det betyder også, at næste gang du råber af din hund, bør du måske tænke over hvordan det lyder i hovedet på din stakkels hund. Hvisk bare til hunden, den kan SAGTENS høre hvad du hvisker. Lyde har forskellige indvirkninger på hunden. Dybe lyde virker dæmpende på hunde, mens høje toner er tegn på usikkerhed og stress.

Det er dog ikke alle hundens sanser der er ligeså formidable som lugte- og høresansen. Af mindre gode sanser kan syns- og smagssansen nævnes.

Hundens smagsreceptorer udgør kun ca. 1/3 af menneskets og derfor er smagssansen ikke så god som menneskets. Hunde kan smage surt, sødt, bittert og metallisk, men mangler smagssansen for salt. Hunde har derimod smagsreceptorer for frisk vand, hvilket er ret smart, når det er hundens eneste rigtige kilde til væske. Hundene bruger altid deres formidable lugtesans sammen med smagssansen, til at vurdere et måltid, og mange hunde vil således dufte til maden før den bedømmer om den vil spise eller ej.

Hundens synssans er en lidt mærkværdig størrelse. Som vist nedenfor ser hunde farver mindre nuanceret end mennesker. Hunde kan især have svært ved at skelne rød fra grøn, som vist på farveskalaen. Selvom det tyder på at synssansen er “dårlig”, har den alligevel nogle andre fordele. For eksempel ser en hund i en ca. 240 graders vinkel, og den ser bedre i mørke. En vigtig pointe fra træneruddannelsen var også, at hunden kun ser verden fra sin egen højde (naturligvis). Prøv lige at sæt dig ind i den synsvinkel næste gang du spejder noget langt ude i horisonten!

Dogs vision
Kilde: www.psychologytoday.com

Hundes følesans er den sidste sans jeg vil nævne. Hvad der er værd at nævne er, at hunde har færre følenerver i huden end mennesker. Smertefølelsen blokeres i øvrigt når hunden oplever høj stress, angst og chok.

Det var lidt om sanser! Jeg håber I syntes det var spændende ligesom jeg – og at I vil bruge den viden I har om hundens sanser, når I arbejder med jeres hunde, og især, når I prøver at forstå jeres hunde. Der er ingen grund til at råbe, for hundene hører formidabelt. Når hundene trækker sig og I ikke forstår hvorfor, så tænk over, at der måske er en rigtig grim lugt i luften.