Agilitypote

Hundeudstillinger – En herlig hobby

Er du helt ny indenfor udstillingsverdenen? Har du udstillet få gange, men mangler ligesom, at finde ud af hvad der er påkrævet, hvad de forskellige ting betyder og hvordan du præstere bedre? Eller er du erfaren handler, har udstillet i flere år, og har bare brug for lidt ny inspiration og god læsning?

Hundeudstillinger

Hvis du bare kan nikke genkendende til én af ovenstående punkter har jeg et forslag til dig. Nemlig bogen “Hundeudstillinger – En herlig hobby” af Hanne Mathiasen.

Bogen giver den nye udstiller et super godt indblik i, hvad det vil sige at udstille hund. Hvad skal man kunne, og hvordan skal hunden stå og gå i ringen? Hvad betyder det når dommeren beder om en trekant, og hvad mener han egentlig når han skriver i din kritik, at hunden er godt vinklet? Bogen indeholder også gode råd til pelspleje og en praktisk huskeliste med de ting du skal have med på en udstilling – og den huskeliste bruger jeg altså stadig hver gang jeg skal afsted!

Bogen indeholder også tricks til, hvordan du kan træne din hund, så den bliver klar til at komme på udstillinger. Bogen afsluttes med andre idéer til aktiviteter du kan lave med din hund såsom agility, lydighed og rally. Men udstilling er altså ikke “bare” så simpelt som det ser ud. Det tager årevis at blive en god handler, da det handler om at præsentere hunden fra sin aller bedste side! Hunden skal naturligvis kunne 2 ting: Stå og trave, men det kræver en dygtig handler at fremhæve hundens bedste kvaliteter.

Bogen indeholder også en klumme fra tre danske dommere, der beskriver hvordan de ser en hundeudstilling, og hvad der især skal til for at de giver en rigtig god bedømmelse. Bogen giver gode råd til den erfarne udstiller. Råd om, hvordan man bedst præsentere sin hund, og hvad dommeren især lægger mærke til.

“Hundeudstillinger – En herlig hobby” kan købes på stort set alle DKKs international udstillinger. Hvis du ikke lige kommer på de udstillinger kan den også købes på Hanne Mathiasens egen hjemmeside, her.

Jeg har lånt en Thundershirt!

Når man først har prøvet at have en hund, der er helt vildt bange for nytårsaftens fyrværkeri, vil man som hundeejer gøre ALT for at mindske angsten næste år. Jeg prøvede Adaptil feronomhalshånd på ham i år, men jeg synes ikke det havde nogen effekt. Det er selvfølgelig svært at sige, om det ville have været værre uden halsbåndet, men jeg havde en følelse af, at det slet ikke hjalp. Det eneste der hjalp var tryghed i hans bur.

Jeg spurgte mine læsere, jer, på Facebook, om I havde nogle erfaringer og anbefalinger til hvad jeg kunne prøve. Flere af jer nævnte: Thundershirt!

Og jeg må sige, at jeg er lidt kritisk. Jeg forstår simpelthen ikke, at en “trøje” skulle kunne hjælpe på angst. På den anden side, er jeg desperat for, at Voodoo aldrig skal have så dårlig en aften igen, så jeg er villig til at prøve lidt af hvert. Jeg har heldigvis SÅ mange gode hundevenner, at der hurtigt var en der tilbød mig at jeg kunne låne en Thundershirt – så kunne jeg da lige se om størrelsen var fin, og om han overhovedet kunne acceptere at have den på.

Det kan han godt!

Han fik den på, og først syntes han, at den var lidt dum. Men det gik nu hurtigt over. Så han rendte rundt med den i lidt tid, og virkede ret ligeglad. Om det virker ved jeg endnu ikke, men jeg har i sinde at prøve og købe en om et lille års tid, inden nytår. Thundershirt er SÅ sikre på, at “trøjen” har en effekt, at der er 45 dages fuld returret, så jeg bliver nødt til at prøve det.

Men hvordan virker den så?

Thundershirt skriver på deres hjemmeside, at trøjen giver et konstant, blidt tryk, som efter sigende skulle berolige hunden. Det skulle virke ved, at det blide tryk har en beroligende effekt på hundens nervesystem.

En Japansk Spids ER altså ikke særlig pæn med tøj på, men jeg må alligevel sige, at Voodoo tager sig rimelig pæn ud. Han er nu altså ved at blive en ret lækker ung mand, hvis jeg selv skal sige det!

IMG_0038

5 tricks din hund skal kunne!

Som de fleste af jer sikkert ved, så skal jeg så småt til at uddanne mig til DcH familiehundetræner, og har i det sidste halve år trænet et hold i DcH Højme. Familiehunde skal lære de basale færdigheder, for at få hverdagen til at fungere. Dette indlæg giver mit bud på 5 tricks eller kommandoer din hund skal kunne, og som den ville lære hvis den trænede på mit hold.

1. Kom
Kom er den aller vigtigste kommando. Udover, at det er praktisk at kunne kalde hunden til sig, er det også temmelig rart at hunden gider komme hen til dig. Slip aldrig din hund løs, før den har en god “kom”-kommando. Og en “kom”-kommando skal ALTID belønnes med en godbid, indtil hunden altid kommer. Ellers bliver din hund med garanti aldrig god til at komme.

2. Sit
Sit er en af de vigtigste kommandoer i min verden. Dæk ville i virkeligheden være ligeså god, men de fleste hunde synes at sit er nemmere at lære end dæk. Sit er nem at lære, så I får lige et lyn-kursus:

  • Placér dig foran hunden med en godbid i den ene hånd.
  • Bevæg langsomt og i én, rolig bevægelse din hånd med godbidden baglæns hen over hundens hovede. Hvis du har valgt en lækker godbid, vil hundens hovede følge godbidden.
  • Når hunden sætter rumpen i jorden siger du “sit” og giver godbidden med det samme – i samme sekund som numsen rammer jorden – timingen er vigtig – godbidden SKAL falde hurtigt.
  • Gentag øvelsen mange gange indtil hunden begynder at forbinde “sit” med at den sidder ned og får en godbid kan du vente lidt længere før du belønner med en godbid.

3. Giv pote
Okay – de to forrige var temmelig praktiske. Men livet skal ikke altid kun være praktisk, men også sjovt. Og en sjov kommando kunne være “giv pote”. Hvis din hund har lært sit er gi’ pote ret nem. Når hunden først har lært at give pote, er det typisk en af de kommandoer som hunden tilbyder, når den vil have noget af dig. Det gør mine i hvertfald. Kommer og “poter” mig…

4. Bliv
Bliv er endnu en af de praktiske kommandoer. Det er virkelig rart at man kan sætte eller lægge sin hund af og få den til at blive. Hunden skal lære sit eller dæk før den kan lære bliv, da stående bliv er svær at lære.

5. Dæk
Okay, sit var vigtig, men dæk er mere praktisk mange gange. I en dæk position er hunden mere fastfrosset end i en sit, og du vil opleve at din hund har nemmere ved at blive i en dæk position. Kioko HADER dæk, og derfor har vi altid trænet sit mest – han synes simpelthen at det er SÅ uretfærdigt at han skal ligge ned!

Voodoo kan stå <3
Voodoo kan stå <3

Adaptil feromonhalsbånd – Det virker da bare ikke!

Først og fremmest vil jeg gerne ønske jer et rigtig godt nytår. Jeg håber at I alle, både 2- og 4-benede kom godt ind i det nye år, uden for meget nytårslarm for hundene.

Nytåret var Voodoos første af slagsen, og vi kunne allerede mærke for nogle dage siden, da de begyndte at skyde fyrværkeri af her i området, at dét ikke lige var noget for Voodoo. Hver kan han hørte en larmende raket fór han op og gøede og var helt stresset. Stakkels lille mand.

Jeg besluttede derfor, et par dage før nytår, at jeg måtte gøre et eller andet for at hjælpe ham igennem denne aften. Så jeg tog turen forbi Odense Dyrehospital og fik lidt råd. Veterinærsygeplejersken sagde, at det var rigtig svært at rådgive om, men at der findes flere håndkøbs præparater at vælge imellem – de to der var på lager hos dem var Adaptil feromonhalsbånd og Kalm fodertilskud til forebyggelse af angst og stress.

Jeg valgte Adaptil. Udelukkende fordi jeg aldrig havde hørt om Kalm, og havde hørt rimelig godt om Adaptil.

Men altså… Det dyre halsbånd til over 250 kroner virkede ikke en fløjtende fis! Voodoo var præcis ligeså bange for fyrværkeriet, som de tidligere dage, og havde en rigtig skidt dag og aften. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvordan det havde været uden halsbåndet, da han jo havde det på, men jeg følte slet ikke det hjalp ham!

Én ting der hjalp bedre var, da vi lidt hen på aftenen satte hans bur inde i soveværelset, hvor Voodoo også plejer at sove, rullede gardinerne for og lagde ham ind i buret. Vi lukkede i 2 minutter, og åbnede så igen. Men han ville faktisk bare gerne ligge derinde hele aftenen, og sagde ikke en lyd derinde. Det gav ham en smule ro at ligge derinde, og han kom kun lejlighedsvist ud i stuen for at kigge til os, og for at få en tår vand. Han kom ud til mig i sofaen klokken 24, hvor Daniel og vores gæster gik ud og så på fyrværkeri. Det var lidt hårdt for ham, men hjalp ham at komme op i sofaen og putte ved sin mor.

Kioko var som altid fløjtende ligeglad.

Nå, men Adaptil feromonhalsbånd – det har jeg så hermed ingen gode erfaringer med. Veterinærsygeplejersken sagde godt nok, at det virkede for nogle, men ikke for alle, så måske var vi bare uheldige, men ikke desto mindre må jeg have fat i dyrlægen i god tid næste år, så vi kan få en bedre løsning for Voodoo.

Hvordan gik det for jer nytårsaften? Og har I nogle præparater I kan anbefale mig at lede efter næste år? Måske vil I også bare lige smide en besked hvis I har gode erfaringer med Adaptil feromonhalsbånd, så andre måske kan få gavn af det.

img_0016